Sommeren er allerede slut. Det samme er efteråret og vinteren har allerede været på visit. Jeg ville have skrevet en blog – eller flere – i løbet af sommeren, men har simpelthen ikke kunnet finde tiden. Undskylder meget til dem, som har ventet på en up date fra os eller dem, som har troet de havde misset en blog og brugt tid på at lede. Der er sket så utroligt meget og vi har haft vanvittigt travlt hele sommeren. Men det har været en helt fantastisk sommer. Både vejret og arbejdsmæssigt. Efter at have været så økonomisk trængt sidste vinter og det tidlige forår, begynder vi så småt at tro på, at vi kan lykkes med at få os etableret og at firmaet kommer til at køre.
Denne blog er en fortælling om det sidste halve år. Om hvad vi har lavet frem til i dag. Det er så længe siden jeg har skrevet, at jeg næsten ikke husker, hvor jeg slap, men jeg starter i det sene forår, hvor vi havde vores første udlejningsgæster.
Planerne om kunstnerrefugiet er lidt på stand by, da vi ikke ved, hvad der kommer til at ske med byggeriet på øen overfor os. Så vi udlejer til dem som har lyst til at bo off grid midt i den svenske vildmark. Og det var der rigtig mange som gerne ville! Det så ellers tvivlsomt ud i foråret, hvor vi ikke havde ret mange bookninger og nogle af dem vi havde, afbookede igen. Men da vi nåede til maj, var huset stort set booket hele sommeren. Og vi snakker kun om en enkelt dag i højsæsonen, som ikke var booket, foruden nogle uger i september.
September er en af vores yndlingsmåneder, så vi håber på flere gæster næste år i september måned. September er perfekt til fjeldvandring og samtidig vanvittig smuk og farverig.
Vores første gæster kom i slutningen af maj og allerede få timer efter de var kommet hjem, bookede de endnu en uge i slutningen af august. Nogle skønne mennesker som vi efterhånden var fået et godt og venskabeligt forhold til. Generelt har vi haft nogle helt fantastiske gæster. Nogle har vi interageret rigtigt meget med, andre mindre, men ingen dårlige oplevelser og de fleste har været åbne og interesserede i stedet og vores livsstil. Vi har allerede bookinger i to måneder til den kommende sommer. Det tager vi som et positivt tegn, og som et udtryk for, at folk har været glade for deres ophold. Vi fik også afkræftet nogle fordomme om fiskere. Hvad vi troede ville være nogle unge mænd med hang til øl, viste sig at være de største naturelskere og meget miljøbevidste mennesker. Dejligt, når man får et indblik i andres passioner og til og med lærer nyt selv. En fisker lavede endda de fineste fluer af hundenes pels.
I juni rejste vi to uger til Danmark for at arbejde. Det var to skønne uger med sol og varme. Og de bedste samarbejdspartnere. Vi skulle først fotografere og filme i Nordjylland – Skagen og Lønstrup.
Derefter til København for at lave yderligere optagelser for det danske firma Langkilde og Søn. Et brand vi har arbejdet en del sammen med det sidste år. Det har været en fornøjelse. Jeg har fået lov at poste nogle billeder af deres produkter, så kan I se, hvad både vi og de laver.
De har også sendt produkter herop ad flere omgange, og nogle af de lokale har fået en ny karriere som modeller.
Efter photoshoot i København og omegn skulle vi tilbage til det Nordligste Jylland for at lave 3 små film og fotografere for webbutikken Horsepartner.dk, som er ejet af min ældste veninde. Det var et hyggeligt projekt at lave sammen.
Der blev også tid til at mødes med venner, men slet ikke i det omfang, som vi gerne ville. Det er en realitet, at man aldrig kan nå at se alle på så få dage. Men det var en dejlig rejse på alle måder.
Vi var hjemme igen i midten af juni til udlejningsgæster og brændekløvning. Og apropos brænde så var det faktisk en kilde til lidt panik. Eller faktisk en del panik. Det viste sig, at det er utroligt besværligt at skaffe brænde. Svært at forstå, når man er omgivet af skov, men der var ikke meget birketræ at få fat i. Desuden var vi også så langt hen på året, at de træer som kunne købes, var fældet for sent på året og umuligt kunne nå at tørre inden vinteren. Træ skal fældes i april inden sneen smelter og de begynder at optage vand. Men tak til en af beboerne i landsbyen, der gav os lov at købe hans træstammer fra sidste år. Det har reddet os denne vinter, for som i ved, er brænde den eneste varmekilde vi har, så det er helt essentielt for at kunne bo her om vinteren. I juli fik vi yderligere træstammer leveret, så næste vinter er sikret. Tænk, at være så forberedt. Det har vi ikke prøvet før. Og kløvet blev det også, og i et noget hurtigere tempo end forrige år.
Sidste år fik vi kløvet brændet alt for småt. Når pindene bliver alt for tynde, brænder det simpelthen ikke effektivt nok og brænder desuden alt for hurtigt. I år er brændestykkerne dobbelt så store og vi kan allerede nu se effekten. Og takket være vores venner, som var på besøg fra Danmark, er brændet næsten stablet. De gav en kæmpe hånd med. Tak tak tak.
I september fik vi meget overraskende et stort job. Vi skulle filme og fotografere for Visit Dalsland. En region i Sverige hvor vi selv har været en del på ferie, og hvor vi faktisk troede, vi ville slå os ned, da vi planlagde vores flytning til Sverige. Det har jeg skrevet om i en af de første blogge. Det var med relativt kort varsel, men de var yderst professionelle at arbejde med, så alt kørte på skinner. De havde endda sørget for pasning af hundene, og vi fik den bedste bolig stillet til rådighed. Og så var de alle virkelig søde, så vi kunne ikke drømme om noget bedre. Det var en interessant opgave, hvor vi fik mødt mange inspirerende mennesker, som har gjort nogle interessante valg i livet, og og som brænder for deres felt og virksomhed. Materiale fra den rejse har vi lige afleveret og vi skal bare rette nogle ting til. Vi håber på flere af den type opgaver fremover.
Og nu til projekt urtehave, som i år ikke var den helt store succes. Selvom jeg endnu tidligere end forrige år havde forspiret nogle af de grøntsager, der sidste år ikke blev store, blev de faktisk ikke en my større i år. Og gulerødderne var plantet for tæt og blev desuden spist af mus på to uger. Altså, de spiste rub og stub. Top som rod. Så jeg har planet rødbeder, artiskok og porrer for sidste gang. Men min grønkål var en succes. Det samme var salaten, og vi fik mere end én håndfuld jordbær. Det var herligt, og nu er kartoffelmarken inddraget som jordbærbed til næste år. De kloge siger, man ikke må dyrke kartofler på samme sted flere år i træk.
En anden ting som vi endelig fik mulighed for at gøre, var at male vores hus indvendigt. Vi har boet i de forrige ejeres æstetik med blomstertapet og brune paneler. Det var simpelthen så dejligt endelig at kunne sætte sit eget præg på vores hus. Man begynder at føle sig mere og mere hjemme, jo mere det begynder at forme sig efter vores liv og smag.
Det har ikke bare været lutter lykke hele sommeren. Hotelbyggeriet eller konferencecentret, som planlægges at bygges lige ud for vores hus, har fået den endelige byggetilladelse. Alle vores klager er afvist, men ingen ved endnu med sikkerhed, om det bliver en realitet. Og heller ingen informerer os om det. Derudover har SCA – et af Sveriges største skovhuggerfirmaer – aggressivt fældet ”vores” skov. Den smukkeste del af skoven, hvor vi gik tur stort set hver dag, er i dag at forveksle med en losseplads. Man kan slet ikke færdes der længere pga store traktorspor (læs en meter brede larvefødder), som har mast alle mindre træer og buske på sin vej.
Og dertil kommer spildaffald såsom grene, som ligger spredt overalt. De har arbejdet mere eller mindre i døgndrift (helt bogstaveligt) i mere end en måned og har ødelagt et gigantisk område. Og de arbejder stadig. Det er tragisk, at dette tillades i Sverige, men priserne på træ har aldrig været højere, og som tendensen er lige nu, tegner det til at et forbud kan komme indenfor få år. Derfor er det nu, der skal der nu tjenes størst mulig profit. Dette gøres så bl.a. ved at fælde træer der er alt for unge, og dette er direkte ulovligt. Otis har i samarbejde med en professor på Umeå Universitet indsamlet beviser på dette. Vi er spændte på, hvad der kan komme ud af dette samarbejde.
Mørket har indfundet sig, og tiden er inde til at vi skal flytte ind i udlejningshuset for vinteren. Der bor vi i et enkelt rum, som er nemmere at varme op, og meget mere økonomisk i forhold til brændeforbruget. På en måde kan det vel kaldes at overvintre.
I disse dage overvejer vi muligheden for at rejse til Danmark i december. Vi har været alene de sidste 3 år til jul, så i år kunne det være dejligt med selskab. Men vi har også brug for at kunne arbejde igennem med flere ting, som har været lidt forsømt, og som kræver strøm. Vores lille generator kan ikke køre 10 timer i døgnet og med benzinpriser på 20 kr literen bliver det en bekostelig affære. Endnu er intet sikkert, men jeg håber det kan lade sig at gøre.
Jeg vil slutte denne blog med gårsdagens afgørelse fra Kammerretten. Vi har vundet sagen over monopolselskabet Härjeåns Nät AB (firmaet, som leverer strøm til regionen). Det har taget over to år og været igennem 3 retssager, som de alle har tabt med et brag. Det har været en amatørforestilling fra deres side og meget mere om det i den næste blog. Jeg lover I ikke skal vente 6 måneder på den.