Om os

Blog1_image

Hvorfor

Det var mange års snak, overvejelser, ønsker og angstprovokerende overvejelser, da vi i 2018 solgte vores lejlighed og trygge base i København og flytte langt ud I skoven. Kun omgivet af de svenske fjelde, vilde dyr og med en økonomisk usikker fremtid. Vi tog valget, og det har vi ikke fortrudt.

Vi havde ikke boet i Storsjö i ret mange måneder, før vi vidste, at det var her vi ville bo. Det et af de smukkeste områder i Sverige, og vi er omgivet af endeløs uberørt natur, og så er vi blevet budt varmt velkommen i det lille samfund, hvor man med største selvfølgelighed hjælper hinanden.

Vores baggrund og hvad vi arbejder med 

Lykke er uddannet billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og Orest er uddannet geofysiker, men har en stor passion for det visuelle, og har i flere år arbejdet med at lave videoer og små reklamefilm. Vores kompetencer har vi slået sammen og vi driver et mediabureau Big Lake Media, som tilbyder fotografi, video, hjemmesider mm. Vi arbejder også som ambassadører med hundenes Instagramprofil .

Vores fremtidsplaner og mål

Vores fremtidsplaner er også, at drive et kunstnerrefugium i vores nye ejendom, hvor ét af husene skal stå til rådighed for kunstnere, der har brug for ro til at arbejde med et projekt i en kortere eller længere periode.

Vores mål er ikke at tjene flere penge end vi har brug for til at kunne opretholde et sundt liv. Vi ønsker at kunne leve i denne natur, have tid til at kunne være sammen, og hundene ikke skal være alene hjemme flere timer hver dag.

Scroll Up