Forår 2021

Der er blevet forår igen og vi nyder at sneen begynder at smelte og at dagene er længere end nætterne.  Jorden og farverne kommer til syne under sneen. Hvor jeg savner farverne, når vi kommer til denne tid på året og alt har været hvidt meget meget længe.  Det er fraværet af farver, jeg synes er den største udfordring. Ikke kulden eller de korte dage, men fraværet af farverne. Jeg kan føle mig helt euforisk, når jeg ser den første plet af jord og græs. 

Et andet sikkert forårstegn er, når samerne driver deres rener ned fra fjeldene til deres kælvingsområder. Dette er et af mine yndlingsøjeblikke. At se hundredevis af rensdyr krydse den tilfrosne sø i én stor flok.

I april ankommer også tranerne og det samme gør de store sangsvaner.  April er også måneden hvor, bjørnene vågner fra deres vinterhi. De har unger og der er ikke vegetabilsk føde for dem at finde, så vi skal helt klart være mere påpasselige når vi færdes i skoven. Kan mærke kroppen er lidt mere i alarmberedskab, når man hører en lyd fra skoven. Hundene skal være i snor medmindre området er blevet undersøgt. 

Og til stor glæde er der kommet små knopper i de tre birketræer vi plantede i efteråret. Det havde jeg aldrig troet, eftersom vi fik ødelagt de store af rødderne, da vi gravede dem op. Men det bliver så fint når der kommer blade på. Birketræerne plejer at springe ud i slutningen af maj. 

Selvom jeg kommer fra en gartnerfamilie har jeg ikke grønne fingre og at dyrke egne grøntsager er for mig en læringsproces. Sidste år lavede jeg den fejl, at jeg fik sået mine grøntsager alt for sent. Fordi sommeren er så kort er man nødt til at forplante inde og så komme de forspirede grøntsager i jorden, når der ikke er udsigt til nattefrost. Det er som regel først engang i juni. I år har jeg forplantet meget tidligere og håber på, at få lidt større grøntsager når vi når august. Porrerne og rødbederne var miniaturer grøntsager sidste år, mens grønkålen og salaten voksede sig fine og store. Det er ualmindeligt lækkert med friske grøntsager, når det ikke er varer du kan regne med at finde i butikkerne eller på et lokalt marked. I år har jeg sået rødbeder, masser af grønkål, porrer, salat, hestebønner og artiskokker (som måske er sået for sent). Gulerødderne bliver plantet ud direkte og det samme gør kartoflerne. Vi skal selvfølgelig også have krydderurter som persille, rosmarin og purløg. 

Hvis det bliver en succes ved man aldrig om sortimentet udvides næste år. Kunne godt tænke mig, at prøve kræfter med kål. 

Foråret har også bragt Covid-19 hertil. Vi har hidtil været forskånet for den virus, som har påvirket hele verden, og vi har levet som verden slet ikke er blevet forandret. Det var lidt en øjenåbner og man blev pludselig bevidst om sine og andres handlinger.  Heldigvis blev det kun til to små udbrud og ingen alvorligt syge. 

Eftersom jeg arbejder som vikar på nabobyens lille skole omgikkes jeg i den periode en del mennesker.

Jeg har været heldig, at få et lille vikarjob på områdets skole, hvor jeg laver lidt af hvert. Laver mad, arbejder i børnehaven og på fritidshjemmet, underviser i billedkunst og gør lidt rent. Det er super hyggeligt og der er kun 14 børn fordelt mellem skoleelever og børnehavebørn.  Det giver også lidt sikkerhed på den økonomiske front efter et lidt hårdt efterår og vinter. 

Vi har også haft et par rigtig spændende opgaver. Orest har lavet en film til fiskeforeningens hjemmeside. Den kan I se hernede og også besøge deres webside på  www.storsjofisk.se .

Vi har også lavet billeder og små videoer af de nordiske landes flag for det danske firma Langkilde & Søn. Nu er der ikke en eneste flagstang i hele området vi ikke har bemærket eller haft lånt. Vi skal lave nye flagbilleder i sommerlandet, så det er en opgave vi glæder os meget til at lave. 

Vi er også begyndt med lidt forårsrengøring i haven. Vi har igen i år fældet en del træer. Selvom vi fældede omkring 100 små træer sidste år skal der stadig tyndes lidt ud så de tilbageværende kan vokse sig store. Og om nogle uger er sneen forhåbentligt smeltet så meget at vi kan få brændt kviste og grene og andet træaffald af. 

Når varmen kommer får vi også rindende vand tilbage i hanerne. Det er luksus, som man lærer at sætte meget stor pris på. Vi glæder os til sommer og at møde de gæster som har booket vores gæstebolig. Hvis du har overvejet at besøge os er der stadig ledige uger og Orest har lavet en hjemmesiden thegreenfootprint.se hvor I kan læse mere om det hvad vi tilbyder.

Og så har vi endnu en glædelig nyhed at kunne dele. Vores første årsregnskab i vore firma Big Lake Media er gået i plus. Ikke med meget, men alligevel med et overskud. Det er meget godt, da det er firmaets første år. Men altså inden vi kom dertil, havde det regnskab nær kostet os vores ægteskab. Vi havde ikke rigtigt noget system, ingen erfaring udi bogholderkunsten og et nyt system og ukendte svenske ord. Som sendt fra himlen kom vi i snak med en, som har en ”stuga” et stykke fra os. Hun er bogholder, og har simpelt hjulpet os så meget. Både med at indberette moms og skat. Vi havde ikke kunnet klare det uden hendes hjælp.  

Nyd den sidste måned af foråret. Maj er stilhedens måned hos os. Ingen snescootere, da isen er for usikker, ingen både og ingen biler. Ikke fordi der kommer mange biler forbi på grusvejen. Her er så stille og man hører kun fuglene. Vi har en fugl som lyder som et computerspil. I år skal jeg finde ud af hvilken fugl det er. 

Et år med Off Grid Livsstil

Tiden går meget hurtigt hos os i vildmarken, og nu har vi levet “off grid” siden marts 2020. Det er 13 måneder under udfordrende forhold, og vi er stadig i live ;-). Spørgsmålet er så: hvad har vi lært, og hvordan skal vi leve videre med disse udfordringer?

For de fleste mennesker i den vestlige verden er det helt naturligt, at have permanent adgang til elektricitet, så tror det må være interessant for mange at høre, hvordan vi klarer os ved at leve uden permanent elektricitet og uden at være tilsluttet det lokale elnet. 

El kraftværk

Som vi tidligere har fortalt, var det ikke vores hensigt at leve en “off grid ” livsstil, men virkeligheden blev anderledes og vores livsstil er et resultat af uretfærdig behandling fra det lokale energiselskab Härjeåns AB. Et selskab, der ejer elnettet og har monopol på eldistribution i hele området. Du kan læse mere om denne konflikt i en tidligere blog. Men faktum er, at konflikten endnu ikke er afsluttet, og efter næsten to års retssager venter vi nu på afgørelsen fra den svenske appelret. Selvom den svenske energimarkedsinspektion (statslig myndighed som regulerer priser på energimarkedet og sikrer befolkningens rettigheder) skulle vinde sagen, har energiselskabet mange muligheder for at forsinke deres arbejde med at forbinde vores ejendom til elnettet. Virksomheden, hvoraf 36% ejes af staten, kan ganske enkelt nægte at levere el til os. Husk, at vi lever i det virkelige “Wild West of Sweden”, hvor adgangen til elnettet ikke er en menneskeret. Vi tør og kan ikke stole på Härjeåns Nät AB med dets monopol og vi kan ikke vente flere år på, at de måske/måskeikke leverer strøm til os. I vores daglige arbejde skal vi bruge computere, mobil bredbåndsrouterog andet udstyr, der kører på elektricitet, så vi bruger det, vi har råd til i øjeblikket, og vi håber på, at bedre tider venter. 

Nuværende virkelighedGrundlæggende behov for elektricitet:

Til vores grundlæggende behov og daglige arbejde har vi en lille benzin generator, som kan levere 2 kW strømforsyning. Den er ret økonomisk og bruger cirka 0,5 – 1 liter brændstof i timen, og det betyder, at det koster os op til 15 SEK i timen at arbejde men vores computer. Så du er nødt til at planlægge nøje, hvilke af dineopgaver, der er højest prioriteret. Nogle dage kører vi generatoren i 2-4 timer, andre dage bruger vi den slet ikke. Risikoen ved denne generator er, udover miljøpåvirkningen og benzin omkostningerne, at du altid skal være forberedt på, at den ikke vil starte … så skal du gå igennem en vedligeholdelsesliste – måske er det tid til at skifte motorolie, rengøre brændstof / luftfilter  eller bare bruge tid på at finde “hvordan man løser det” youtube videoer… alligevel har den tjent os i lang tid nu …

20 år gammelt solsystem og det er stadig anvendeligt til opladning af elektriske enheder.

Ja – på vores ejendom har vi faktisk en progressiv teknologi, som i princippet genererer elektricitet fra solen. En teknologi, der ikkehar ændret sig i mange år, men bare blevet forbedret. Vores gamle solsystem er dog så forældet og ineffektivt, at batteribanken efter de 20 år ikke har nogen kapacitet tilbage… Men vi bruger den alligevel og jeg har erstattet de gamle ubrugelige batterier med traktorens startbatteri, så vi stadig kan udnytte solenergi til opladning af vores elektriske enheder som telefoner, iPad mm. Vi har også nogle få lamper i huset, som kører på 12 volt samt en 12 volt vandpumpe, der bruges til cirkulation af vandet i et af husene i sommerperioden.

“Elektrisk drøm” – uafhængig off-grid bæredygtig energiproduktion (mindst 8-9 måneder om året)

Vi drømmer om at erhverve os denne teknologi, der kan levereselvstændig elforsyning. Produkterne findes allerede på markedet, og du kan finde adskilligeproducenter af off-grid solsystemer til enhvers størrelse og behov. Der er masser af smarte “plug in and play” -produkter i mange sjove designs og konfigurationer. Disse produkter er ikke helt billige. Muligt kan vi også starte med et mindre system, der dækker det absolutte minimum af vores behov. Et system, der kan køre vores  computer og det udstyr, vi har brug for i vores arbejde, inklusivt et mindre køleskab og en vandpumpe. Jeg kan selv samle systemet, men et system af god kvalitet samt et batteri med rigeligt lagringskapacitet vil koste fra 20-25.000 SEK. Ikke meget sammenlignet med vores “drømme off grid system”, der vil kunne dække alle vores behov. Det system kan koste op til 200.000 SEK eksklusiv omkostninger til elektriker. Derudover skal der også investeres i til en ny og energieffektiv generator, der skal anvendes i vintermånederne, hvor solpaneler ikke kan producere den nødvendige energi. Under alle omstændigheder – omkostningerne er meget lavere end omkostningerne for at blive tilslutte Härjeåns Nät AB’s Elnet. Energiselskabet kræver en pris fra 390.000 SEK – og denne pris dækker kun tilslutning til ejendommens grænse. Derefter skal der graves kabler ned og selvfølgelig tilføjes månedligt abonnement samt omkostningerne for selve dit elforbrug.

Der er sket meget positivt på jobfronten så vi satser på at vi får mulighed for at købe det system, der kan køre vores mest nødvendige behov. Under alle omstændigheder vil det være og helt sikkert føles som en stor opgradering I hverdagen. Otis har skrevet denne blog og Lykke skriver allerede på den næste blog som fortæller mere om hvad, der er sket de sidste måneder. 

En kold tid

Håber alle har haft en dejlig jul er kommet godt ind i det nye år. Vi følger jo med i nyhederne, så vi ved, at mange var været påvirkede af restriktioner og sikkert ikke har kunne være sammen med alle dem de gerne ville. Jeg havde egentlig planlagt at skrive en god-jul-blog, men tiden forsvandt. Selv heroppe, hvor tiden nogle gange synes at stå stille, kan den også pludselig fare forbi. Vi havde en hyggelig jul, selvom det kun var os to – og hundene selvfølgelig.

Det var vores 3. jul, hvor det bare var os, og jeg må indrømme, jeg havde en anelse hjemve. Den gik dog hurtigt over, når man læste om Corona-situationen, for man måtte jo alligevel ikke mødes med alle vennerne og familien. Håber det kan lade sig gøre at komme til Danmark til foråret. Nu får vi se. 

Men vi var ikke alene hele julen. Allerede d. 28. december fik vi besøg. Det føltes næsten som hjemmefra, for det var min veninde fra Danmark (som dog har boet i Stockholm i 12 år) og hendes mand og barn. De var her til efter nytår og det var simpelthen så hyggeligt med besøg af gode venner. Vores ”nabo”, som har en svensk ”stuga” 4 km fra os, var her også til nytårsaften, så vi var lige præcis de 6 personer som vi havde Corona-tilladelse til. Nytåret er jo helt og aldeles tyst her. Ingen raketter, ingen festlyde. Bare stilhed i månelyset. Vores venner havde nogle fine lamper med som fløj til himmels med en lille flamme. Det var så smukt og fredfyldt. En nytårsaften vi ikke vil glemme. 

Otis brugte en del timer i december på at gøre vores hjemmeside klar, så vi kan få lejet huset ud til sommer. Jeg håber I alle har været inde at kigge på den. Nogle af jer kunne måske få lyst at komme herop på en uges sommerferie. I hvert fald er der stadig ledige uger. Vi lægger den snart ud på de større udlejningsportaler, så tror vi får mange bookinger. Hjemmesiden hedder https://www.thegreenfootprint.se

Lige nu er den kun på engelsk, men planen er, at vi også skal have den oversat til svensk. Ingen aner hvordan Corona-situationen kommer til at se ud, så vi skal satse på det svenske marked i år. Vi må ikke gentage samme fejl som sidste sommer, hvor næsten alle udenlandske bookinger gik i vasken. 

Indtil d. 3. januar havde vinteren været forbløffende varm og vi har stort set haft rindende vand indtil da, med nogle få undtagelser, hvor vi lukkede midlertidigt ned. Med d. 4. januar kom frosten  for alvor, og vi har stort set haft mellem -20 og -30 grader lige siden. Nogle korte øjeblikke, hvor skyer har passeret forbi, har vi fået en anelse mere varme. Der er et interessant fænomen, som på engelsk hedder inversion og som er meget aktuelt hvor vi bor. Det betyder, at jo højere du kommer op i bjergene, jo varme bliver det. Og det er ikke usædvanligt at forskellen kan være på 15-20 grader. Kulden synker ned i dalene (vi bor i en dal) og presser den varme luft op. Derfor skal vi altid lægge mindst 10 graders frost oveni, når vi skal forholde os til vejrudsigten. 

Sådan en kulde er hård ved vores forsyning af brænde. Det skal ikke blive ved at fryse så hårdt, for så slipper forsyningen af brænde op, inden vi når til foråret. Kulden betød også, at det endegyldigt er slut med rindende vand, så nu er vi tilbage på søen med spande og en pumpe. Det er hård fysisk træning, og i år har vi ingen snescooter til at køre det op til huset, så vi går frem og tilbage med spandene. I dyb sne vel at mærke. Og der skal mange spande til en uges forbrug. Det gør også, at man bliver meget økonomisk med vandforbruget. Det brugte opvaskevand bruges fx til at skylde ud i toilettet. Man får virkelig vished om, hvor stort et forbrug vi havde, da vi levede i København. Skyllede ud i toilettet efter hvert eneste lille besøg, badede mindst en gang om dagen, vaskede tøj uden det var reelt beskidt og generelt hældte mange liter overflødigt vand direkte i kloakken. Det samme er gået op for os, efter vi er begyndt at sortere affald og kompostere. Vi er blevet så forbløffede over, at man kan sortere så meget fra, at man reelt ikke har brug for at have en skraldespandsordning. Papir/pap og plastic udgør 60%, kompost 35% og de resterende 5% er flasker og dåser. Disse ting tager vi med til de opstillede containere i byen. Vi har faktisk opsagt vores skraldeordning. En ordning som heller ikke fungerede som lovet. De ville ikke hente den på vores ejendom, som de havde lovet ved bestilling, men de ville at vi skulle køre en stinkende skraldespand i vores bil 4 km til vores nabos hus. Nogle husker måske historien om den manglende slamtømning. Det er selvsamme firma. Et komplet håbløst og upålideligt firma, hvis nogle skulle være i tvivl om vores mening. 

I sommers byggede Otis en ”bastu” eller en svedsauna i et lille anneks i haven, hvor vi tidligere havde et udendørs biotoilet.  Det var en helt fantastisk og meningsfyldt beslutning. Den bruger vi et par gange om ugen til at gå i bad. Det er helt vidunderligt at man bliver helt gennemvarmet, mens der er hård frost udenfor. Den er ikke så stor, så den kan nå 80-90 grader på en time selvom det fryser -30 grader udenfor. Og det, at gå ud og rulle sig i sneen og bagefter tilbage ind i varmen, føles som den bedste terapi for kroppen. Alle muskler slapper af. Det er den måde man har badet på i disse egne i generationer. 

Her i januar har jeg også arbejdet på en fantastisk opgave. Jeg har fotograferet en julekollektion for en dansk virksomhed. Det har været spændende at lege med opsætninger og iscenesættelser ude i sneen. Jeg er stadig ikke helt færdig med opgaven og Otis skal også redigere nogle små film som skal vise ”behind the scenes”. Jeg håber på flere af  den type opgaver i fremtiden. Da vi flyttede herop, havde jeg ATBO som kunde, hvor de ville have originale fotografier at træ og natur. Her er i hvert fald altid garanti for ægte sne flere måneder om året. 

Dagen er allerede blevet over en time længere og solen er kommet højere på himlen. Hver dag bliver i gennemsnit 5 minutter længere. Det er en halv time om ugen så det mærkes næsten helt  konkret, hver eneste dag. 

Forskellen på integrationsprocesser i Danmark og i Sverige.

Orest skriver her, og jeg vil fortælle om mine oplevelser af integration i de to lande. Efter at have boet i Sverige i mere end 2 år ønsker jeg at lave en sammenligning mellem de to integrationsprocesser  jeg har været igennem. Altså de 2 år i Sverige og mine første 2 år i Danmark. Jeg håber, dette vil være interessant læsning, og der er nogle brugbare ”take aways” fra mine observationer. Dette skal ikke udelukkende forstås som en kritik, men et forsøg på at vise, at der er plads til forbedringer i integrationsprocessen på det regionale kommunale niveau. 

Jeg har indtil videre haft et dynamisk liv, hvor jeg siden jeg var barn har flyttet imellem flere lande. Først var det med mine forældre, der flyttede flere gange mellem Rusland og Ukraine.

Og i mit ”voksne liv” har jeg skulle integrere mig i to nye samfund. Første gang i 2004 da jeg flyttede fra Ukraine til Danmark, og i 2018 da jeg flyttede fra Danmark til Sverige. De to integrationsprocesser har været utrolig forskellige. Jeg vil gerne dele mine tanker og oplevelser med jer i denne blog. 

Først vil jeg opdele definitionen af ​​integration i tre dele / kategorier (som jeg forstår det):

  1. ”Social” integration – interaktion på mellemmenneskeligt niveau (dette kan være den vigtigste del i opfattelsen af ens integration og velbefindende)
  2. “Officiel” integration – på kommunalt niveau – interaktion med lokale myndigheder. I dette tilfælde vil jeg beskrive og sammenligne mine erfaringer med Københavns Kommune og Bergs Kommune.
  3. Integration via Arbejdsmarkedet som for mig handler om at finde et job og blive integreret ad den vej.

Jeg vil starte med en positiv oplevelse.

Social integration

Social integration i Danmark var ligetil, fordi jeg var gift med Lykke, der er dansk statsborger. Hendes familie og venner blev naturligt min familie og mine venner. Jeg er virkelig taknemmelig for den glatte og ubesværede integration. Det er meget sværere at integrere sig i et nyt samfund, når man flytter til et fremmed land med sin familie – jeg kender det fra mine tidligere kolleger, der var ”expats” hos Mærsk Oil i København.

Det var faktisk ikke et problem for vores “danske” familie, da vi flyttede til det lille samfund i Storsjö Kapell. Allerede fra starten følte vi, at vi var meget velkomne. Folk var åbne og nysgerrige for at møde os og utroligt hjælpsomme. Her kaldes vi varmt ”danskerne” :-). Denne modtagelse var faktisk en af de overvejende grunde til, at vi besluttede at slå os ned permanent. Og så selvfølgelig den helt unikke og storslåede natur.

Det skal også nævnes, at den sociale integration er meget forskellig om du flytter til et byområde eller et fjerntliggende områder som det vi bor i nu. Selvom du deler opgang med 10 andre lejligheder midt i København, kender du ikke nødvendigvis hinanden, men her ved alle hvem du er – uanset hvor langt I bor fra hinanden. Vi er velkendte selv i den nærliggende landsby.

Den “officielle” integration.

Hvad angår officiel integration, er der desværre en enorm forskel mellem mine to oplevelser. Hvis jeg skal måle integrationssucces i procent, så vil jeg sige 100 % med Københavns Kommune, mens Bergs Kommune får 0 %. Lad mig prøve at forklare det. Da jeg officielt blev registreret som bosiddende i Danmark og jeg fik mit personlige nummer, fik jeg inden for en periode på to uger en invitation fra Københavns Kommune til et officielt introduktionsmøde. Det var et to timers lang og personligt møde, hvor jeg blev interviewet om min baggrund, uddannelse, ambitioner om beskæftigelse, såvel som jeg blev introduceret til vigtige offentlige institutioner og faglige organisationer, som jeg kunne søge hjælp hos, hvis det behøvedes. Derudover fik jeg en kontaktperson i Kommunen, som jeg kunne spørge til råds og bede om hjælp, hvis jeg skulle få brug for det. Som den største selvfølgelighed blev jeg også tilbudt sprogundervisning. Det var faktisk et solidt udgangspunkt, hvilket sparede mig meget tid og mange kræfter undervejs i forløbet. Et sprogkursus dækkede også over introduktion til både det danske samfund og kulturen. Studerende fra hele verden, inklusiv svenskere, diskuterede de kulturelle forskelligheder mellem verdens nationer.

 Sverige, Bergs Kommune. To år efter den officielle ”folkbokföring” i Sverige har jeg ikke oplevet nogen interesse / initiativ fra myndighederne i forhold til min flytning. Simpelthen nul. Ingen introduktion / velkomst eller noget i den stil. For nylig hørte vi fra en regional journalist, at en af ​​Bergs Kommunes medarbejdere havde fortalt ham, at “Bergs Kommune ikke er god til at integrere borgere fra de nordiske lande”. At erkende problemet, men alligevel ikke at handle på det lyder for mig som en kynisk ligegyldighed.  

Jeg har en lidt pudsig historie jeg gerne vil fortælle. Vi havde en interaktion med en kommunalpolitiker i forbindelse med nogle problemer, vi havde med en af deres leverandører (læs i vores tidligere indlæg her). Vi ønskede at mødes med vedkommende, men som hun forklarede var der ikke tid i hendes travle kalender. Så skete det, at Sveriges største avis Expressen (læs artiklen her) lavede en større artikel om os og dagen efter kontaktede hun os og ville mødes og det var næsten op til os hvornår vi havde tid. Det skulle vise sig at politikerens største bekymring var om der kom flere interviews med os. Da vi svarede ”nej”, forsvandt politikeren, og hun har ignoreret os lige siden. Måske skal vi arrangere et par nye interviews?

Som du kan fornemme, er der ikke meget succes med den “officielle” integration i Sverige.

Men set fra mit perspektiv forstår jeg ikke, hvorfor der skal være en så stor forskel mellem strategierne i Københavns- og Bergs Kommune. Især med tanke på at Bergs Kommune udfordres af en kritisk demografisk situation. Man skal ikke regne med, at en betalt “branding” kampagne for Kommune vil løse problemet – den vil ikke fungerer, medmindre man har en velfungerende integrationsmekanisme på plads. En vellykket integration er udelukkende en “win-win” for begge parter.  Den bedste “branding” er en ægte case-historie.

Lad os gå til den sidste del af integrationen – via arbejdsmarkedet.

Det er selvfølgelig svært at trække paralleller og sammenligninger her, da forskellen mellem Københavns- og Bergs Kommuners arbejdsmarkeder er ufattelig stor. Én ting, som begge kommuner synes at have tilfælles er problemer med diskrimination i jobsøgningsprocessen. Jeg vil fortælle om et par episoder, hvor jeg synes de har visse lighedspunkter. 

Mens jeg studerede dansk, havde jeg mit første job som driftsassistent i Københavns Kommunes Kulturhus. Et ukvalificeret job, men jeg havde de mest fantastiske og inkluderende kolleger og ledere på min første arbejdsplads. Selvfølgelig drømte jeg om at finde et job svarende til min ingeniøruddannelse fra Ukraine. Samtidig med jeg havde jobbet som driftsassistent havde jeg møder med Ingeniørens Fagforening, der vejledte mig i danske jobsøgningsprocedurer. På et af møderne fik jeg at vide, at det var strategisk godt, at jeg havde ændret mit ukrainske efternavn til et dansk. Hvorfor ? Hvis du har et ”ikke-danskklingende” efternavn, vil din jobansøgning med stor sandsynlighed sorteres fra i den indledende runde. “Det er bare en refleks, som mange arbejdsgivere har” – ja sådan blev det sørgeligt nok forklaret. Jeg sagde, at det lød som en racistisk forskelsbehandling. ”Du kan kalde det sådan, men dette er stadigvæk virkelighed” –lød svaret. Senere var jeg heldig at få job svarende til min uddannelse i den mest prestigefyldte virksomhed i Danmark – A.P. Møller-Mærsk. Og det ikke på grund af mit ”Andersen” efternavn. A.P. Møller-Mærsk er faktisk et globalt selskab med mange nationaliteter repræsenteret på hovedkvarteret i København og med mere end 120.000 ansatte på verdensplan.

Lad os vende tilbage til Sverige og det lille lokale arbejdsmarked. Det er selvklart, at jobmulighederne er meget få her. Ideelt set vil vi være selvstændige, men på vej til vores drøm er vi afhængige af andre indtægtskilder. Hvilke færdigheder kan jeg tilbyde? Jeg er en garvet billist og har kørekort til både bil og lastbil, derfor søgte jeg selvfølgelig, da et lokalt transportfirma søgte medarbejdere. Endda af to omgange. Første gang var der ét svar på min ansøgning, men arbejdsgiveren vendte aldrig tilbage med status for ansøgningen… Ikke engang et officielt “tak, men vi har valgt en anden kandidat”.

I anden omgang var der bedre kommunikation – jeg ansøgte straks efter at den ledige stilling blev offentliggjort, og jeg fik en høflig bekræftelse på, at min ansøgning blev modtaget, såvel som jeg fik en dybere jobbeskrivelse og med et spørgsmål, om jobbet passede til mine forventninger. Jeg svarede “ja”. Efter få ugers ventetid og et par forespørgsler om status, uden svar vel at mærke,  fik jeg en kort besked om, at “de ledige stillinger var besat af andre kandidater”. På mit spørgsmål “hvorfor kom jeg ikke i betragtning?” lød svaret: “der var andre, der ansøgte før dig”. Jeg kunne ikke forstå det, fordi jeg hørte fra andre i det lille lokalsamfund, at de stadig væk ledte efter folk. Altså uger efter at min ansøgning var sendt af sted. Det gjorde ondt på min retfærdighedssans og jeg bad arbejdsgiveren uddybe denne forklaring, men desværre uden respons. Hvad skulle jeg have gjort i dette tilfælde? Burde jeg have ændret “Andersen” til “Andersson”?? Eller ligger der nogle andre og mere private grunde bag det? Under alle omstændigheder er dette en bekymrende kombination af det kulturelle aspekt, hvor svenskerne ikke siger ærligt, hvad de mener, og størrelsen af ​​dette lille samfund. 

Konklusion

En periode på to år er meget i ens liv og mere end nok til at lave sine konklusioner. Selvfølgelig er det skuffende for mig, at opleve den ”officielle” integration i Sverige på denne måde, men dette er ikke noget nyt for mit vedkommende – dette ligner meget det, som jeg husker og kender fra Ukraine, hvor befolkningen har opgivet at have en stemme i forhold til myndighederne. Men livet fortsætter og der er mange lykkelige mennesker i Ukraine såvel som i Sverige, så jeg ved godt, at vores integration er på rette spår.  Takket været de positive oplevelser i den sociale del af integrationen – dette kan man stole på. 

Danmark – Sverige 1-1

Jeg bliver ofte spurgt om forskellen mellem svenskere og danskere, så her vil jeg prøve at beskrive et par af de forskelle, jeg har oplevet. Håber ikke jeg kommer til et fornærme nogen;-) 

1  

Den første skylder jeg faktisk en anden for at have sagt, men den bliver nødt til at være med, for den rammer helt plet. I hvert fald på disse kanter. Hvis der er et reelt problem, så begynder folk at finde alle de positive ting om problemet, så at der til sidste slet ikke er et problem.  Smart ikke?

2

De kommer ALDRIG for sent. Hellere komme 5 minutter for tidligt. Så kalkuler ikke med at man lige har det akademiske kvarter til nå at skifte tøj eller dække bord. 

3

Har lige deltaget i et port folie træf arrangeret af Networking North. 25 kunstnere fra hele Nordsverige var blevet udvalgt til at møde et vist antal kuratorer fra hele verden til en personlig 30 minutters snak om dine kunstværker. Dette i sig selv kan være rimeligt angstprovokerende, så arrangørerne var utrolig pædagogiske og sagde noget lignende ” Havde møde med kuratorerne i går og de er rigtigt søde og de glæder sig så meget til at tale med jer. I skal ikke være nervøse”. Hvis det havde været i Danmark så havde det lydt nogenlunde sådan her ” I har 30 minutter hver så sørg for at få MAX ud af det og præstér jeres allerbedste, for I får ikke chancen igen.” Jeg ved godt hvilken model jeg foretrækker og det er ikke den sidste.

4

Svenskerne er utroligt dårlige til at svare på e-mails. Man går og grubler om mailen mon er havnet i spamfilteret. Efter en uge er man overbevist om det er tilfældet og så sender man en ny mail for at høre om den tidligere ikke er modtaget. Og så bliver der svaret at den skam er modtaget. Så langt så godt.

5

Svenskerne er utrolig konfliktsky. Man diskuterer ikke. Så hvis man kommer med en kritik fordi noget ikke fungerer optimalt og kan forbedres så mødes man af larmende tavshed. Og som dansk så er en kritik en indledning til en dialog om problemet så det kan blive løst. Og der er INGEN der siger at man har gjort eller sagt noget forkert, men det mærker man lige så langsomt ved at man simpelthen bliver ignoreret. Og når man spørger direkte ”Hvad er der galt?” så er svaret med 100% sikkerhed ”Ingenting”, men man er ikke i tvivl at man har trådt nogen godt og grundigt over tæerne. Når man ikke får at vide, hvad man gør galt har man ikke en jordisk chance for at forsvare eller forklare sig. Denne falske høflighed har jeg det en smule svært ved.

6

Men til gængæld elsker jeg, at svenskerne holder hvad de lover. Danskerne kan love en masse og når det så ikke sker og man spørger ”Hva´havde du ikke lovet at hjælpe at xxx” så  kan man godt regne med at svaret oftest lyder sådan her ”Shit det har jeg glemt. Kan det ikke blive i næste uge……?” Altså indforstået at det aldrig bliver til noget. 

7

Ikke én eneste gang har jeg hørt en dansk standard-replik ”Jeg har bare 5 minutter…..”. Folk tager sig den tid det tager og man mærker hvordan stressniveauet falder. Det elsker jeg svenskerne for. 

Nu håber jeg ikke nogen er blevet trådt over tæerne, men I ved overdrivelse fremmer forståelsen.

Svære Tider

Det er længe siden jeg har skrevet og vinteren er allerede ankommet. Dagene går og tiden er fyldt op med gøremål, men jeg synes ikke at vi får udrettet så meget som vi gerne ville. Vi er inde i en periode, hvor tingene ikke kører lige så let som vi havde håbet og vi bliver nogle gange i tvivl om hvad fremtiden vil bringe og om vi har været for naive. 

En realitet er, at vores sidste klage til den højeste instans Sveriges Natur- og Miljødomstol er blevet afvist, og hvis de ikke ligefrem er blevet dræbt af Covid-19 økonomiske konsekvenser, har schweizerne nu fuld tilladelse til at bygge et luksushotel lige udenfor vores hus.

Det vil dræbe vores drøm om, at skabe et kunstnerrefugium for den helt unikke stilhed bliver til et støjhelvede og forestillingen om at leve i harmoni med naturen bliver spoleret af turistgruppers udvalg af underholdningsaktiviteter alt efter årstiden. Vores drikkevand fra søen vil blive udrikkeligt, mens et sådan stort byggeri pågår. Men næsten værst af alt, så nedtoner alle myndigheder byggeriets omfang til ”bare 6 små hytter til overnatning” – velvidende at de 6 hytter kun udgør ca. 25% af hele kompleksets størrelse. Man er magtesløs og vi bor i et af de absolut fineste områder i Sverige. Det er her man oplever autentisk liv og uberørt natur.  Økoturismen er fremtiden og så sælger man ud af naturen til udenlandsk kapital, der vil have luksus og underholdningsfaciliteter. Det er en lavine, der kan blive svær at stoppe. Jeg har aldrig oplevet en kommune tromle henover en befolkning som vores lille Bergs Kommune gør. Man føler sig fuldstændig umyndiggjort. Lige nu er jeg så rasende som jeg ikke har været længe. 

Dernæst er vi udfordret økonomisk som vi aldrig før har været. Det er rigtigt svært at skaffe kunder i et område, hvor alt går fra mund til mund. Og vi har selvsagt ikke en stor bekendtskabskreds. Jeg havde regnet med et salg af 3 af mine kunstværker, som højst sandsynligt alligevel ikke bliver til noget. Det ene var et stort værk til Dansk Metal, men pludselig blev personen, med den afgørende stemme, i tvivl og ville have mere tid og bad deres kunstkonsulent finde noget andet til sammenligning. Jeg har endnu ikke fået et nej, men hvad der startede med at virke som en formalitet hænger nu i en meget tynd tråd. Dernæst har den regionale sygehusvæsen været interesseret i at købe to af mine værker, men den person, der skulle stå for køb er blevet  landtidssygemeldt. Den aftale der skulle have været på plads i august er udskudt på ubestemt tid. Det var disse to salg vi kunne have levet af i 8 måneder så lige nu er den økonomiske del ikke med til, at man sover godt om natten.

Derudover mistede vi 90% af de gæster der var interesseret i at leje huset i sommers pga. Covid-19 og de få fra Sverige, som havde booket sprang fra i sidste øjeblik, så vi ikke havde den fornødne tid til at finde andre. Det var en lærestreg til os og at det fremover ville være en god ide med at opkræve et depositum. Generelt var vi for sent ude til at få fat i de svenske turister, der netop pga. Covid-19 holdt ferie i hjemlandet. Måske er alt bare lidt sort i øjeblikket – også rent bogstaveligt. Dagene er korte og vi lever i stearinlysets skær. Vi er flyttet i udlejningshuset for at bo der i vintermånederne. Det var ikke planen, men det fungerer bedre. Vi bor, sover og lave mad i samme rum så der er mindre, der skal varmes op samt her findes et par lamper som kører på de få gamle batterier vi har. Der er dog ikke meget sol men så kan batterierne lades op med generatoren, når vi arbejder på computeren. Det giver lys til ca. 30 minutters forbrug. Og her har vi også et toilet med en temperatur som ikke ligger omkring frysepunktet. Ja – vi brugte et skab på toilettet som køleskab i det gamle hus sidste vinter…

Det hele skal ikke forstås som vi er ved at give op selvom det ser lidt sort ud og det ubetinget er den sværeste periode vi har haft i mange år. Faktisk går det godt med vores lille firma til, at vi er helt nystartede i et andet land og uden nogen hjælp, men udfordringen er, at vi kun har firmaet at leve af. Vi kan ikke få dagpenge eller supplerende støtte. Jeg kunne ikke få mine dagpenge med til Sverige og heller ikke blive overflyttet til en svensk A-kasse uden først at have haft fuldtidsjob i et år. Så vi har intet et sikkerhedsnet som alle andre har. 

Og den never-ending-story med Härjeåns Nät AB el-selskab har fået en afgørelse efter de ankede sagen og den er endnu engang faldet ud til vores fordel. Dog blev afgørelsen, at prisen skulle være den som vi fik i første tilbud – altså 116.000 kr. mod de 450.000 elselskabet ville have . Men sagen er endnu ikke slut for Energimarkedsinspektionen har valgt at anke Linköpingrettens afgørelse, så føljetonen fortsætter. 

Noget andet positivt er at jeg er blevet udvalgt som en ud af de 25 billedkunstnere fra hele Nordsverige, der skal vise mine værker til nogle udvalgte kuratorer fra hele verden. Et arrangement, som er arrangeret af det anerkendte Bildmuseet i Umeå.  Det glæder jeg mig til, men jeg er også nervøs. Jeg har ligesom levet meget længe i mit eget lille univers. 

Vinteren er over os og vi venter på søen fryser til is og vi endnu engang vil opleve et af de mest magiske øjeblikke som findes her.  Lyden af vand, der bliver til is. Lyden er så voldsom, smuk, mystisk og ville unde alle at opleve det bare en gang i deres liv. 

Et år med Lövnäset

Hej det er Orest her og jeg fik lov til at skrive dette indlæg. Beklager hvis skrivestilen er anderledes denne gang 🙂 . 

Sommeren 2020 er slut og det er allerede gået et år, siden vi officielt overtog vores nuværende hjem, Lövnäset. Det huskes tydeligt, hvor begejstrede vi var den dag, vi fik en stor bunke nøgler til ejendommens utallige faciliteter. Så meget vi skulle prøve og lære! Så meget, der skal laves om! Så mange ideer! 

Vi er stadigvæk begejstrede og ideerne er blevet tydeligere. Men realisation af dem tager tid. Længere end ét år. Længere end jeg forventede. 

Her vil jeg gerne fortælle om de begivenheder / projekter vi nåede at gennemføre i den snefrie periode og de forventninger, som må vente endnu må et stykke tid.

Brænde. 

Fortællingen om vores brændeprojekt sluttede ikke i sidste kapitel …. efter brændet var blevet savet og kløvet, skulle den ligge udendørs (og tørre så godt som muligt) inden det skulle flyttes i brændeskuret. Og ja – vores brændeskur kan indeholde ca. 12-14 kubik. Lykke motiverede sig selv godt og grundigt og gik ca. 140 ture (70 meter hver vej) med en trillebøre for at køre den største del af brændet til brændeskuret, hvor det blev stablet. Det tog tid… resten af brænde blev placeret ved siden af et andet skur tættere på den oprindelige plads, hvor brændet havde ligget til tørre . 

Det er uvist hvor meget tid vi brugte på selve brændet fra start til “færdigstablet produkt”, men i hvert fald tæt på en måneds fuldtidsarbejde for to mennesker. Vi håber virkelig, at de ca. 20 kubik vil være nok til hele vintersæsonen. 

Græs. 

Det er kæmpe stor forskel mellem 70 kvadratmeter i en lejlighed på Østerbro og næsten 20.000 kvadratmeter have og to huse. Det er meget at beskæftige sig med. Det meste af vores grund er en fin græsplæne, som man selvfølgelig ønsker skal have græsset klippet, så det ser fint ud. Vi har en traktor og en græs klippermaskine, der kobles til traktoren og kan klippe græsset i baner af 1 meter. Men det tager alligevel tid… 5 timers målrettet græsklipning og derefter de kringlede steder med en almindelig plæneklipper. Til sidst skal græsset samles sammen manuelt og køres væk med trillebør  … godt fysisk arbejde – jeg brugte ca. 1-2 timer hver dag på det i næsten 2 uger før alt det slåede græs var fjernet. I denne sæson klippede jeg græsset tre gange. Måske er det spil af tid, men hvor er det dejligt at se på den smukke grønne græsmark 😉 

Kompost – og affald generelt 

Vi har jo tidligere fortalt om den manglende kommunale service med affaldstømning. I første omgang var det muligt for Bergs Kommune, at hente affald fra vores ejendom, men pludselig fik vi beskeden, at affaldsbilen alligevel ikke kan køre de sidste 4 kilometer til vores hjem. Ingen forklaring. Så vi gennemgik vores forbrug og det affald, som vi genererer og vi begyndte at sortere vores affald mere grundigt. 20 kilometer fra os findes et depot, hvor man kan aflevere affald til genbrug. Der er tale om papir, pap, glas, dåser og embalagemetal samt plastik . Det reducerede vores affaldsmængde markant. Men en stor del af vores affald er organisk affald fra madlavning m.m. Selvfølgelig tænker man straks kompostering. Vi har ingen erfaring med kompost, så vi forsøgte at læse lidt om emnet. De kompostcontainere, som findes på markedet er relativt dyre så derfor opstod ideen ”hvorfor ikke bygge vores egen kompostboks af træ, istedet for at bruge penge på en plastikboks?” Så yes – vi byggede vores egen kompostboks, og vi håber at den spændende komposteringsproces vil komme i gang snart inden det hele dybtfryses i vintersæson… 

Madkælder 

Indgangen til vores madkælder var stærkt beskadiget af evt. fugtig og frossen jord rundt om indgangen. Den proces havde presset alle stenene i væggen ud, så trappen, der fører ned i kælderen, ikke kunne benyttes. Med hjælp fra vores venner fra landsbyen lykkedes det os, at presse alle sten tilbage til deres oprindelige position, så nu vi kan bruge vores madkælder igen. Den er ganske enkel uundværlig. Der holdes fin temperatur på ca. 2-7 grader hele året rundt og det er fugtig luft i rummet, der gør at grøntsager holder sig sprøde i lang tid. Det er fedt at have sådan et stort og miljøneutralt  “walk-in køleskab” . 🙂 

Noget som jeg personligt har haft et issues med denne sommer var forventniger. Nemlig de forventninger, som ikke blev til noget, fordi de kræver meget mere tid og resurser. 

Og der er tale især om de forventninger, der vil gøre vores liv mere komfortabelt og “civiliseret”. 

El.

Elektricitet. Som I ved, er vores ejendom ikke tilsluttet noget netværk og vi lever “off grid”. Vi har diesel og benzin generatorer for at producere el til forskellige formål. 

Vi har fortalt om den ubehagelig sag med et lokalt energiselskab, som ejer elnettet og som har monopol på distribution af el til kunder. De har misbrugt deres monopol og har snydt os flere gange med den pris, som de kræver for tilslutning til deres netværk. Selv om Sveriges Energimarknadsinspekrionen (den myndighed som kontrollerer retfærdige priser på energimarkedet) var enig med os og besluttede at prisen for tilslutning ikke må overstige de ca. 80.000 svenske kroner (mod selskabets 450.000 kroner  ! ), så ankede Härjeåns Nät AB afgørelsen til domstolen, så sagen er yderligere forsinket. Og, hvis domstolen giver Energimarkedsinspektionen ret i beslutningen, så har elselskabet utallige muligheder for at forsinke og ikke tilslutte vores ejendom til deres netværk. Det kan tage flere år. Så vi undersøger alternativer. Som vi tidligere fortalte, er vi meget begejstrede for ideen om, at etablere et “off grid” system, bestående af solcelleanlæg, batterilager og en “backup” benzin generator for de vintermåneder, hvor solcelleanlæg ikke vil producere el nok pga manglende solstråler. Jeg har brugt en del tid på at finde en løsning – der findes en del ideer, men de fleste af dem kræver, at man skal bruge flere produkter fra forskellige producenter og koble dem sammen. Ingen af dem kunne garantere, at systemet vil leve op til vores ønsker. Nu har jeg fået kontakt med et dansk firma, som arbejder med at designe “hybridgeneratorer” til industrielt brug. De blev begejstret for vores livstil og ejendom og de lovede at komme med et forslag og selvfølgelig skal de beregne prisen for den mulige løsning. 

Vand 

Som også tidligere nævt, har vores to huse et primitivt vandsystem, som fungerer ok i sommerperioden, men alle rør kan blive ødelagt af frosten i den periode, hvor vi konstant har minusgrader udendørs. Det er et problem, og derfor skal hele vandforsyning laves om, så vi kan have rindende vand året rundt. En brønd skal bores og rørledninger skal lægges om og frostsikres. Her er det ikke så meget tale om nogle smarte løsninger, men om penge, som skal betales for at får det gjort. 

Så problemet med forventninger er mest  forbundet med de to sidste projekter, som ikke blev realiseret pga økonomi. Vi har forsøgt at hendevende os til flere banker og andre instanser, men de kan ikke låne os de nødvendige penge for at forbedre vores levestandard. Vi har ikke stabil indtægt i denne periode, hvor vi er i gang med at etablere os som selvstændige, så vi må gøre os klar til den nye sæson med manglende vand og en lille benzingenerator, som vi håber kan give os lys og el om vinteren. Og Vinteren er på vej. 

Project Firewood

Det meste af sommeren er gået, og hvis der er noget som har fyldt meget af vores tid, har det været brændekløvning. Vi har også været en kort tur til Danmark, haft hedebølge, fejret midsommer på svensk og set en bjørn. 

Egentlig var ambitionen selv at fælde træer til brænde, men det projekt ville have taget alt alt ALT for meget tid. For det første, fordi sneen forblev helt til slutningen af maj, og for det andet på grund af vores manglende erfaring udi træfældning. Selve transporten fra skoven til vores hjem var heller ikke noget, der kunne gøres på en dag eller to. I stedet bestilte vi hele birkestammer svarende til 20 kubik, som vi selv skulle save i ca. 20 cm stykker og derefter kløve. Umiddelbart det hårdeste og tungeste job vi nogensinde har været i nærheden af. Og så var det tidskrævende. Det tog 2,5 time at kløve 1 kubik, og kræfterne var kun til 2 kubik per dag. Vil gætte på, at en enkelt stamme snildt kan veje op til 100 kg og dem var der vel 200 stk. af. 

Det tog os en hel måned at kløve brænde til vinterens forbrug med alle fingre i behold. Vi håber, vi kan klare os med de 20 kubik, men det kommer an på, hvor kold og lang vinteren bliver. Brænde er jo vores eneste varmekilde. Men helt slut er arbejdet ikke endnu, for vi mangler stadig at stable det indenfor. Det skal gøres inden sneen kommer. Nu ligger brændet ude til tørring, trods en vejrudsigt, der lover ualmindeligt meget regn.

I juni måned mistede jeg desværre meget uventet et familiemedlem, så vi hastede til Danmark til begravelse. Det var en trist anledning til at rejse, og det blev et meget kort ophold.  Vi havde lejet en trailer i en uge, så vi i samme ombæring kunne få de sidste opmagasinerede ting med hjem.  Selve køreturen tager 4 dage tur/retur. Vi fik plads til næsten alt, men måtte dog efterlade et par kasser bøger, for traileren var faretruende tæt på overvægt og bilen proppet til bristepunktet. 

Til stor frustration for mig, men til stor glæde for vores gæster, viste det sig, at vores højt elskede og absurd dyre Dux seng, som vi havde med retur, ikke kunne komme op i vores soveværelse. Den er nu blevet til gæsteseng. Men det hænder vi går i det andet hus bare for at sove i sengen. 

Trods alt, er det dejligt at være omgivet af sine egne ting igen, efter at have boet halvandet år i andres ting og ting vi ikke selv har valgt. Og så jeg har snedkereret en bogreol, som jeg selv synes jeg er kommet ret godt fra. 

Vi kom tilbage fra Danmark medio juni til en, på disse kanter, hedebølge. I over en uge sneg temperaturen sig tæt på de 30 grader, hvilket er meget usædvanligt i så lang tid. Vandet i søen nåede op på 24 grader. Det må være meget tæt på en rekord. kunne i badede de dage mere eller mindre konstant. Det var sådan en luksus at kunne stå op og springe i vandet uden at få kuldechok. Nu er vandet igen tilbage på mere normale 12 grader. 

Midt under hedebølgen var det midsommer. En meget gammel svensk tradition og en værdsat begivenhed, hvor man samles, spiser sild og synger viser. Sidste år var vi i Estland på midsommeraften, så i år var første gang for os. Vi fik besøg af Anna, som har sin sommerhytte 4 kilometer fra os, og hun havde taget sild med, som er den traditionelle spise denne dag på året. Hun både viste os og berettede om hvordan denne aften skal foregå. Dog sang vi ikke viser, men vi lavede en traditionel majstang. En utrolig hyggelig og lun aften, hvor vi kunne sidde ude så længe vi kunne holde myg og mitter på afstand.  Vi glæder os allerede til næste år. 

Når det har været midsommer, begynder dagene at blive kortere. Man synes sommeren lige er kommet, og så går vi mørkere tider i møde. Aftenerne er så småt ved at indfinde sig igen efter to måneder med lys døgnets 24 timer.  Ved ikke, om vi helt er klar til en lang og mørk vinter. Vi har desværre ikke fundet en løsning med elektricitet. Det havde vi håbet og satset på. Der er endnu ikke truffet en afgørelse i sagen, og det lader til, at det kan trække ud. Solpaneler og batterier har vi ikke økonomisk overskud til i år, så vinteren bliver som sidste år, med vand fra søen som vi skal hente hver dag, olielamper og brændeovn. Der er heldigvis sommer lidt endnu, så vi gradvis bliver vant til mørket og kulden. Vi er trods alt mere forberedte i år, og vi har købt en brugt sneslynge, så vi denne vinter kan plove vejen for sne køre i bil til og fra huset. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg er lidt nervøs for vinterens komme, og for hvordan jobsituationen kommer til at se ud. Vi tager det en måned ad gangen, og prøver at have tillid til, at det kommer til at gå. 

Lige nu nyder vi, at der stadig er sommer. Og myggene, som i år til tider har været en plage, er på retur. Nyder min hjemmedyrkede salat og grønkål som bare vokser og vokser. Venter stadig på at de mere grove grøntsager som rødbeder, gulerødder og porrer (som en af hundene har fået gravet halvt op) vokser sig store og spiseklare.  Men sikke et privilegium at kunne hente sin egen friske salat. Elsker det. Og så til de famøse kartofler. Mens jeg har siddet og skrevet denne blog, har vi for første gang opdaget traner faretruende tæt på kartoflerne, og det ser desværre ud til de allerede har været der..! Julemanden har åbenbart mistet sin autoritet, så nu vil jeg gå ud og klippe strimler af plastsække, så der kommer lidt mere ”aktivitet” på marken.  Var faktisk bange for, at de ville dø, for pludselig begyndte bladene at blive gule. De har åbenbart fået en smule nattefrost. Vi havde to nætter, hvor der var minusgrader inde i byen, men tror vi holdt os omkring 0 grader, fordi vi er så tæt på vandet. De garvede siger, de nok skal overleve, så det satser jeg på. 

Og så vil jeg slutte denne blog med en, i mine øjne, stor oplevelse. Jeg har mødt en bjørn! Et scenarie, jeg har set for mit indre utallige gange, og det var bestemt meget mere dramatisk, end det skulle vise sig at være i virkeligheden. Jeg var ude at cykle sammen med Anna, som har nabohytten, og ca. 15 meter foran os sprang en bjørn over vejen. Bjørnen var bange. Det var vi ikke. Vi var faktisk mere nysgerrige. Den var ikke så stor. Måske mellem 1-2 år.  Men psykologisk har det gjort meget for mig. Jeg er ikke længere bange for at gå alene i skoven, og jeg farer ikke sammen over den mindste lyd i skovbunden. Det var en stor oplevelse.

Sommer er kommet til Lövnäset

Endelig endelig endelig forsvandt sneen. En måned senere end vanligt. Og sneen kom endda tidligere i år, end den plejer. Vi har altså haft sne fra slutningen af oktober til midten maj, så for os var det en stor fryd at se græsset igen. Der er stadig masser af sne i fjeldene. Vi har haft så meget sne i år, at de forventer at vandtilstrømningen fra fjeldene til søen slår rekorden fra 1995. Sneen er jo vore regions nedbør så jo varmere vinteren er jo mere sne får vi. 

Så snart sneen forsvandt har vi brugt masser af tid og kræfter på at arbejde i haven. Vores have er næsten 2 hektar, så selvom vi ikke ligefrem har mange blomsterbede, er her virkelig meget at lave. Buske, der gror som ukrudt og invaderer græsplanen. De skal rykkes op og de tykkeste saves over. Vi har ad flere omgange lavet store bål til afbrænding af grene og kviste fra væltede træer.

Flyttet på kæmpe sten, som lå til gene på søbunden. Søen er kunstigt sænket pga. en dæmning 8 km fra, hvor vi bor, så vi skulle skynde os at fjerne sten inden vandet ville stige. Vandet stiger hurtigt og på en varm dag kan vandet stige med op til 30 cm. Der er 4 meter mellem højeste og laveste niveau. Der arbejdes på at få genetableret søen som den var før dæmningen blev bygget. Det vil få positiv betydning for dyrelivet i og omkring søen og isen om foråret bliver desuden meget mindre farlig og man undgår de farlige sprækker. 

Forårets og sommerens store projekt for mig er dyrkning af grøntsager. Som barn var min familie meget tæt på at være selvforsynende, men jeg har desværre ikke fået tillært mig så meget ad den viden om at dyrke grøntsager. Jeg er kort sagt nybegynder og har måtte spørge erfarne til råds. Det er også forskelligt, hvad der kan gro her og hvad som kan gro i Danmark. Sommeren her er jo virkelig kort. Jeg startede med at dyrke frøenes indenfor for så senere at plante spirerne ud, da nattefrosten ophørte. 

 Jeg har bygget højbede. De er vinde og skæve men jeg er overbevist om de kan få mine grøntsager til at gro.

Jeg har sået rødbeder, grønkål, gulerødder og porrer. Og en masse salat. ”Hvis du ikke kan få salaten til at gro står det skidt til” sagde de i plantebutikken…Sikke en præstationsfremmende kommentar men sagt med sød optimisme.  Og jeg har fået stiklinger til jordbær, som jeg krydser alle fingre for vi får smage i år. 

Så er vi kommet til kapitlet om kartoflerne. De har næsten har forårsaget en ægteskabelig krise.  Orest, som er vokset op i Ukraine, hvor de fleste i byerne har nyttehaver. Hvert år tvang hans mor  ham til at hjælpe med dyrkningen af kartofler.  Som teenager mindes han ikke noget mere pinligt, end at blive mødt på gaden slæbende på 10 kilo kartofler…  Dernæst var der placeringen af den lille kartoffelmark. Det var pludselig umuligt at finde en plads på 3×3 meter i vores have, der er på størrelse med en mindre park. Det skal lige nævnes, at kartofler skal dyrkes nær vandkanten, for ellers har de svært ved at gro. Vise ord fra en lokal. De dyrkede faktisk kartofler på de små ubeboede øer i gamle dage. Noget med at jorden er varmere nær vandet.

Vi fandt til sidst en placering, da jeg stædigt nægtede at opgive mit kartoffelprojekt. Men føj det var hårdt. Det foregik med håndkraft og en gammel plov som oprindeligt blev brugt med heste. Vi spændte traktoren for i stedet. Og netop som de var kommet i jorden får vi at vide at tranerne elsker kartofler, så vi måtte hellere skynde os at få lavet en installation til at skræmme dem væk. Så kom julemanden i spil, med den skinnende paryk. Tror han virker for har ikke set tranerne….endnu.

Men hvor vi nyder varmen er kommet. Vores kanoer og båd er fundet frem. Vi har hvide nætter.  Det betyder, vi var lyst døgnet rundt de næste to måneder. Der er noget magisk ved disse dage. Man får så meget energi af lyset. At padle på blikstille vand på en sen aften eller tidlig morgen er for mig det mest beroligende, jeg kan foretage mig. Vi har altid padlet meget på ferier og det er simpelt nærmest blevet et helligt ritual og et at livets bedste øjeblikke. 

Motorbåden bruger vi når vi skal til landsbyen efter post. Det er den absolut hurtigste vej at sejle tværs over søen. Og hundene elsker at kommer med i båden. 

Inden det bliver et for romantisk scenarie jeg får præsenteret, skal der også nævnes at myggene er udklækket…. Det er altid spændende, om det bliver et myggeår eller et moderat myggeår. Indtil videre har det været mere meget acceptabelt, men vi har også gjort flere foranstaltninger for at komme dem til livs.  Faktisk synes det til, at vi har meget færre myg her, end da vi boede i det lejede hus. 

Bøgen sprang ud d.1 juni og her er blevet grønt med rekordfart. Og hvis I endnu ikke har planlagt sommerferie, har vi stadig ledige perioder i vores udlejningshus. 

Corona pandemi, forår og mere midt imellem

Mange har spurgt os, om vi overhovedet mærker til den store krise, som Covid 19, har medført. Det gør vi helt sikkert, men bare ikke på samme fysiske måde som de fleste. Vi er så isolerede, der hvor vi bor, og Sverige har ikke haft samme forbud som mange andre lande. Vi har kunne færdes frit, og det virker ikke til at folk er utrygge ved at omgås hinanden i vores lille by med 65 indbyggere. Men man er derimod bange for folk, der kommer udefra, for dem som har sommerhuse her i området og som plejer at komme hver år i påsken. Mange blev hjemme i år for at beskytte byens indbyggere, hvoraf de fleste er over 70 år. 

Selve vores hverdag er ikke påvirket, men det er jo heller ikke hver dag man støder på et menneske. Engang imellem kommer der en snescooter forbi på søen, eller vi skal til byen for at hente post og købe mad. På en måde lever vi i en lille boble, hvor Corona er noget fjernt, vi læser om i avisen. Når man ikke mærker det på sin egen krop, så er det svært at relatere til. Men økonomisk bliver vi ramt. Vi havde netop besluttet at leje det ene hus ud denne sommer. Der var flere interesserede, men få dage senere kom COVID-19 og mange lande indførte udrejseforbud. Vi håber at grænserne åbner igen og at folk stadig har lyst til at holde sommerferie i vores smukke omgivelser.  

Der er heller ikke mange firmaer, der bestiller en video eller nye fotos i denne usikre tid. Og nye hjemmesider og kunst bliver der heller ikke investeret i. Vores potentielle kunder arbejder fortrinsvis med turisme og det er dem, som er hårdest ramt. Ja, vi er meget bekymrede for, hvordan det skal gå. Men der er heldigvis også nogle positive tiltag. Jeg er blevet udvalgt som en af regionens kunstnere til at lave en lille film på 20 minutter. Et tiltag der er blevet lavet for at støtte op om kunstnere, der mister indtægter på deres kunst grundet lukkede udstillinger, teatre og spillesteder.  Den vil blive vist rundt om i regionen i nærmeste fremtid. Jeg er spændt på hvordan den vil blive modtaget, og om folk vil kunne forstå mit svenske med den meget tykke danske accent.  Har også fået til opgave at skrive i et kunstmagasin, og der bliver mulighed som kunstner at søge akut-kunstnerlegater. Nogle meget fine tiltag. Jeg har nogle ansøgninger ude til nogle udsmykningsopgaver. Der er mange om buddet, men bestemt ikke umuligt. Jeg håber alt, jeg kan. 

De, som har fulgt med på bloggen i længere tid, ved, at vi har haft en lidt ærgerlig sag med elselskabet Härjeåns Nät AB, som har monopol på at levere strøm til vores region. Vi lever jo off grid og får strøm fra en generator. Dette er ikke en holdbar løsning i længden. Derfor indhentede vi priser for at blive tilsluttet el nettet. Den første pris vi fik lød på 125.000 svenske kr. Otis havde svært ved at forstå deres beregning. I hans udregning ville prisen være betydeligt lavere. Derfor sendte han materialet til en uafhængig inspektion, som kontrollerer at priserne fra landets monopolselskaber er rigtige. Det fik elselskabet til at forhøje prisen til 300.000 kr. Som senere blev forhøjet endnu engang til 430.000 kr. Vi troede faktisk, at det var den endelig pris, men så fik vi den endelige afgørelsen fra Energimarknedsinspektionen. Prisen skulle, som Otis rigtigt havde regnet ud, være 83.000 kr. En dejlig sejr, men også skræmmende, at sådan et selskab bevidst går efter at score en profit med tvivlsomme metoder. Härjeåns Nät AB har selvfølgelig anket afgørelsen, så der ligger sagen nu. I mellemtiden har vi helt mistet lysten til at være tilsluttet el nettet, som har skyhøje afgifter og som efter dette ikke har fremmet sin egen troværdighed. Nu går nu helt og holdent efter en off grid løsning med solpaneler og batterier. Det er bare ikke så let med vores mørke vintre. De batterier som vi har fået anbefalet, er trukket tilbage fra markedet, da det har vist sig, at de kan ødelægge generatorerne. Det er med hjælp af generatorer, at batterierne skal oplades i vintermånederne. Så som det ser ud nu, tyder alt på, at vi skal vente endnu et år, før vi får en løsning med strøm. Og det er desværre også et spørgsmål om økonomi. Men det er også et marked, som vi spår en stor fremtid, og der er mange firmaer, der arbejder på off grid løsninger. Det er faktisk en meget spændende verden at få indblik i. 

Foråret er også nået hertil. Vi begynder at kunne se vores græsplæne under sneen, og mine omplantede rabarber spirer – en stor sejr eftersom jeg stort set ikke har erfaring med planter.

Isen på søen begynder at blive usikker. Vi er spændte på at se når isen bryder op og isen bliver forvandlet til en sø igen.

Hundene må ikke være ude alene i disse uger, fordi de kan komme alvorligt til skade hvis de bryder igennem isen eller falder i en af isens mange sprækker. Det synes de selvfølgelig er temmeligt frustrerende. De er vant til at kunne gå ud og ind, som de vil. Vi nyder at se farverne igen. Strømme og bække kommer til syne og bliver bredere og mere vandrige for hver eneste dag. Svanerne og tranerne er ankommet. Myggene er endnu ikke udklækket og de første bjørnespor spottet….

Dagene er allerede meget lange, og snart får vi de lyse nætter. 

Vi har fået rindende vand i hanen igen og vaskemaskinen er blevet tilsluttet. Den ultimative opgradering af vores bolig; rindende vand er jo den vildeste luksus!

Nu venter vi på at sneen smelter så vi kan få bilen hjem. Otis vil forsøge at lave farbare spor i sneen med traktor. 

Og så jeg læser om urtehaver og dyrkning af grøntsager. Det bliver mit projekt til sommer. Mine forældre havde gartneri, men jeg har på en eller anden måde formået ikke at få del i den viden. Jeg starter helt fra bunden og må prøve mig frem. Vi har fældet vores første træer, men kun som ”oprydning” i haven.

Vi skal snart fælde træer i skoven til brænde, men at skulle fælde 25 kubik som nybegynder føltes overvældende, så vi har bestilt hele stammer vi selv skal kløve.  25 kubik er ca. 3-400 birketræer.  Muligvis skal vi også have høns, men det afhænger om vi kan få elektricitet for ellers kommer de til at fryse om vinteren…