Jeg bliver ofte spurgt om forskellen mellem svenskere og danskere, så her vil jeg prøve at beskrive et par af de forskelle, jeg har oplevet. Håber ikke jeg kommer til et fornærme nogen;-)
1
Den første skylder jeg faktisk en anden for at have sagt, men den bliver nødt til at være med, for den rammer helt plet. I hvert fald på disse kanter. Hvis der er et reelt problem, så begynder folk at finde alle de positive ting om problemet, så at der til sidste slet ikke er et problem. Smart ikke?
2
De kommer ALDRIG for sent. Hellere komme 5 minutter for tidligt. Så kalkuler ikke med at man lige har det akademiske kvarter til nå at skifte tøj eller dække bord.
3
Har lige deltaget i et port folie træf arrangeret af Networking North. 25 kunstnere fra hele Nordsverige var blevet udvalgt til at møde et vist antal kuratorer fra hele verden til en personlig 30 minutters snak om dine kunstværker. Dette i sig selv kan være rimeligt angstprovokerende, så arrangørerne var utrolig pædagogiske og sagde noget lignende ” Havde møde med kuratorerne i går og de er rigtigt søde og de glæder sig så meget til at tale med jer. I skal ikke være nervøse”. Hvis det havde været i Danmark så havde det lydt nogenlunde sådan her ” I har 30 minutter hver så sørg for at få MAX ud af det og præstér jeres allerbedste, for I får ikke chancen igen.” Jeg ved godt hvilken model jeg foretrækker og det er ikke den sidste.
4
Svenskerne er utroligt dårlige til at svare på e-mails. Man går og grubler om mailen mon er havnet i spamfilteret. Efter en uge er man overbevist om det er tilfældet og så sender man en ny mail for at høre om den tidligere ikke er modtaget. Og så bliver der svaret at den skam er modtaget. Så langt så godt.
5
Svenskerne er utrolig konfliktsky. Man diskuterer ikke. Så hvis man kommer med en kritik fordi noget ikke fungerer optimalt og kan forbedres så mødes man af larmende tavshed. Og som dansk så er en kritik en indledning til en dialog om problemet så det kan blive løst. Og der er INGEN der siger at man har gjort eller sagt noget forkert, men det mærker man lige så langsomt ved at man simpelthen bliver ignoreret. Og når man spørger direkte ”Hvad er der galt?” så er svaret med 100% sikkerhed ”Ingenting”, men man er ikke i tvivl at man har trådt nogen godt og grundigt over tæerne. Når man ikke får at vide, hvad man gør galt har man ikke en jordisk chance for at forsvare eller forklare sig. Denne falske høflighed har jeg det en smule svært ved.
6
Men til gængæld elsker jeg, at svenskerne holder hvad de lover. Danskerne kan love en masse og når det så ikke sker og man spørger ”Hva´havde du ikke lovet at hjælpe at xxx” så kan man godt regne med at svaret oftest lyder sådan her ”Shit det har jeg glemt. Kan det ikke blive i næste uge……?” Altså indforstået at det aldrig bliver til noget.
7
Ikke én eneste gang har jeg hørt en dansk standard-replik ”Jeg har bare 5 minutter…..”. Folk tager sig den tid det tager og man mærker hvordan stressniveauet falder. Det elsker jeg svenskerne for.
Nu håber jeg ikke nogen er blevet trådt over tæerne, men I ved overdrivelse fremmer forståelsen.