Forår 2021

Der er blevet forår igen og vi nyder at sneen begynder at smelte og at dagene er længere end nætterne.  Jorden og farverne kommer til syne under sneen. Hvor jeg savner farverne, når vi kommer til denne tid på året og alt har været hvidt meget meget længe.  Det er fraværet af farver, jeg synes er den største udfordring. Ikke kulden eller de korte dage, men fraværet af farverne. Jeg kan føle mig helt euforisk, når jeg ser den første plet af jord og græs. 

Et andet sikkert forårstegn er, når samerne driver deres rener ned fra fjeldene til deres kælvingsområder. Dette er et af mine yndlingsøjeblikke. At se hundredevis af rensdyr krydse den tilfrosne sø i én stor flok.

I april ankommer også tranerne og det samme gør de store sangsvaner.  April er også måneden hvor, bjørnene vågner fra deres vinterhi. De har unger og der er ikke vegetabilsk føde for dem at finde, så vi skal helt klart være mere påpasselige når vi færdes i skoven. Kan mærke kroppen er lidt mere i alarmberedskab, når man hører en lyd fra skoven. Hundene skal være i snor medmindre området er blevet undersøgt. 

Og til stor glæde er der kommet små knopper i de tre birketræer vi plantede i efteråret. Det havde jeg aldrig troet, eftersom vi fik ødelagt de store af rødderne, da vi gravede dem op. Men det bliver så fint når der kommer blade på. Birketræerne plejer at springe ud i slutningen af maj. 

Selvom jeg kommer fra en gartnerfamilie har jeg ikke grønne fingre og at dyrke egne grøntsager er for mig en læringsproces. Sidste år lavede jeg den fejl, at jeg fik sået mine grøntsager alt for sent. Fordi sommeren er så kort er man nødt til at forplante inde og så komme de forspirede grøntsager i jorden, når der ikke er udsigt til nattefrost. Det er som regel først engang i juni. I år har jeg forplantet meget tidligere og håber på, at få lidt større grøntsager når vi når august. Porrerne og rødbederne var miniaturer grøntsager sidste år, mens grønkålen og salaten voksede sig fine og store. Det er ualmindeligt lækkert med friske grøntsager, når det ikke er varer du kan regne med at finde i butikkerne eller på et lokalt marked. I år har jeg sået rødbeder, masser af grønkål, porrer, salat, hestebønner og artiskokker (som måske er sået for sent). Gulerødderne bliver plantet ud direkte og det samme gør kartoflerne. Vi skal selvfølgelig også have krydderurter som persille, rosmarin og purløg. 

Hvis det bliver en succes ved man aldrig om sortimentet udvides næste år. Kunne godt tænke mig, at prøve kræfter med kål. 

Foråret har også bragt Covid-19 hertil. Vi har hidtil været forskånet for den virus, som har påvirket hele verden, og vi har levet som verden slet ikke er blevet forandret. Det var lidt en øjenåbner og man blev pludselig bevidst om sine og andres handlinger.  Heldigvis blev det kun til to små udbrud og ingen alvorligt syge. 

Eftersom jeg arbejder som vikar på nabobyens lille skole omgikkes jeg i den periode en del mennesker.

Jeg har været heldig, at få et lille vikarjob på områdets skole, hvor jeg laver lidt af hvert. Laver mad, arbejder i børnehaven og på fritidshjemmet, underviser i billedkunst og gør lidt rent. Det er super hyggeligt og der er kun 14 børn fordelt mellem skoleelever og børnehavebørn.  Det giver også lidt sikkerhed på den økonomiske front efter et lidt hårdt efterår og vinter. 

Vi har også haft et par rigtig spændende opgaver. Orest har lavet en film til fiskeforeningens hjemmeside. Den kan I se hernede og også besøge deres webside på  www.storsjofisk.se .

Vi har også lavet billeder og små videoer af de nordiske landes flag for det danske firma Langkilde & Søn. Nu er der ikke en eneste flagstang i hele området vi ikke har bemærket eller haft lånt. Vi skal lave nye flagbilleder i sommerlandet, så det er en opgave vi glæder os meget til at lave. 

Vi er også begyndt med lidt forårsrengøring i haven. Vi har igen i år fældet en del træer. Selvom vi fældede omkring 100 små træer sidste år skal der stadig tyndes lidt ud så de tilbageværende kan vokse sig store. Og om nogle uger er sneen forhåbentligt smeltet så meget at vi kan få brændt kviste og grene og andet træaffald af. 

Når varmen kommer får vi også rindende vand tilbage i hanerne. Det er luksus, som man lærer at sætte meget stor pris på. Vi glæder os til sommer og at møde de gæster som har booket vores gæstebolig. Hvis du har overvejet at besøge os er der stadig ledige uger og Orest har lavet en hjemmesiden thegreenfootprint.se hvor I kan læse mere om det hvad vi tilbyder.

Og så har vi endnu en glædelig nyhed at kunne dele. Vores første årsregnskab i vore firma Big Lake Media er gået i plus. Ikke med meget, men alligevel med et overskud. Det er meget godt, da det er firmaets første år. Men altså inden vi kom dertil, havde det regnskab nær kostet os vores ægteskab. Vi havde ikke rigtigt noget system, ingen erfaring udi bogholderkunsten og et nyt system og ukendte svenske ord. Som sendt fra himlen kom vi i snak med en, som har en ”stuga” et stykke fra os. Hun er bogholder, og har simpelt hjulpet os så meget. Både med at indberette moms og skat. Vi havde ikke kunnet klare det uden hendes hjælp.  

Nyd den sidste måned af foråret. Maj er stilhedens måned hos os. Ingen snescootere, da isen er for usikker, ingen både og ingen biler. Ikke fordi der kommer mange biler forbi på grusvejen. Her er så stille og man hører kun fuglene. Vi har en fugl som lyder som et computerspil. I år skal jeg finde ud af hvilken fugl det er. 

Corona pandemi, forår og mere midt imellem

Mange har spurgt os, om vi overhovedet mærker til den store krise, som Covid 19, har medført. Det gør vi helt sikkert, men bare ikke på samme fysiske måde som de fleste. Vi er så isolerede, der hvor vi bor, og Sverige har ikke haft samme forbud som mange andre lande. Vi har kunne færdes frit, og det virker ikke til at folk er utrygge ved at omgås hinanden i vores lille by med 65 indbyggere. Men man er derimod bange for folk, der kommer udefra, for dem som har sommerhuse her i området og som plejer at komme hver år i påsken. Mange blev hjemme i år for at beskytte byens indbyggere, hvoraf de fleste er over 70 år. 

Selve vores hverdag er ikke påvirket, men det er jo heller ikke hver dag man støder på et menneske. Engang imellem kommer der en snescooter forbi på søen, eller vi skal til byen for at hente post og købe mad. På en måde lever vi i en lille boble, hvor Corona er noget fjernt, vi læser om i avisen. Når man ikke mærker det på sin egen krop, så er det svært at relatere til. Men økonomisk bliver vi ramt. Vi havde netop besluttet at leje det ene hus ud denne sommer. Der var flere interesserede, men få dage senere kom COVID-19 og mange lande indførte udrejseforbud. Vi håber at grænserne åbner igen og at folk stadig har lyst til at holde sommerferie i vores smukke omgivelser.  

Der er heller ikke mange firmaer, der bestiller en video eller nye fotos i denne usikre tid. Og nye hjemmesider og kunst bliver der heller ikke investeret i. Vores potentielle kunder arbejder fortrinsvis med turisme og det er dem, som er hårdest ramt. Ja, vi er meget bekymrede for, hvordan det skal gå. Men der er heldigvis også nogle positive tiltag. Jeg er blevet udvalgt som en af regionens kunstnere til at lave en lille film på 20 minutter. Et tiltag der er blevet lavet for at støtte op om kunstnere, der mister indtægter på deres kunst grundet lukkede udstillinger, teatre og spillesteder.  Den vil blive vist rundt om i regionen i nærmeste fremtid. Jeg er spændt på hvordan den vil blive modtaget, og om folk vil kunne forstå mit svenske med den meget tykke danske accent.  Har også fået til opgave at skrive i et kunstmagasin, og der bliver mulighed som kunstner at søge akut-kunstnerlegater. Nogle meget fine tiltag. Jeg har nogle ansøgninger ude til nogle udsmykningsopgaver. Der er mange om buddet, men bestemt ikke umuligt. Jeg håber alt, jeg kan. 

De, som har fulgt med på bloggen i længere tid, ved, at vi har haft en lidt ærgerlig sag med elselskabet Härjeåns Nät AB, som har monopol på at levere strøm til vores region. Vi lever jo off grid og får strøm fra en generator. Dette er ikke en holdbar løsning i længden. Derfor indhentede vi priser for at blive tilsluttet el nettet. Den første pris vi fik lød på 125.000 svenske kr. Otis havde svært ved at forstå deres beregning. I hans udregning ville prisen være betydeligt lavere. Derfor sendte han materialet til en uafhængig inspektion, som kontrollerer at priserne fra landets monopolselskaber er rigtige. Det fik elselskabet til at forhøje prisen til 300.000 kr. Som senere blev forhøjet endnu engang til 430.000 kr. Vi troede faktisk, at det var den endelig pris, men så fik vi den endelige afgørelsen fra Energimarknedsinspektionen. Prisen skulle, som Otis rigtigt havde regnet ud, være 83.000 kr. En dejlig sejr, men også skræmmende, at sådan et selskab bevidst går efter at score en profit med tvivlsomme metoder. Härjeåns Nät AB har selvfølgelig anket afgørelsen, så der ligger sagen nu. I mellemtiden har vi helt mistet lysten til at være tilsluttet el nettet, som har skyhøje afgifter og som efter dette ikke har fremmet sin egen troværdighed. Nu går nu helt og holdent efter en off grid løsning med solpaneler og batterier. Det er bare ikke så let med vores mørke vintre. De batterier som vi har fået anbefalet, er trukket tilbage fra markedet, da det har vist sig, at de kan ødelægge generatorerne. Det er med hjælp af generatorer, at batterierne skal oplades i vintermånederne. Så som det ser ud nu, tyder alt på, at vi skal vente endnu et år, før vi får en løsning med strøm. Og det er desværre også et spørgsmål om økonomi. Men det er også et marked, som vi spår en stor fremtid, og der er mange firmaer, der arbejder på off grid løsninger. Det er faktisk en meget spændende verden at få indblik i. 

Foråret er også nået hertil. Vi begynder at kunne se vores græsplæne under sneen, og mine omplantede rabarber spirer – en stor sejr eftersom jeg stort set ikke har erfaring med planter.

Isen på søen begynder at blive usikker. Vi er spændte på at se når isen bryder op og isen bliver forvandlet til en sø igen.

Hundene må ikke være ude alene i disse uger, fordi de kan komme alvorligt til skade hvis de bryder igennem isen eller falder i en af isens mange sprækker. Det synes de selvfølgelig er temmeligt frustrerende. De er vant til at kunne gå ud og ind, som de vil. Vi nyder at se farverne igen. Strømme og bække kommer til syne og bliver bredere og mere vandrige for hver eneste dag. Svanerne og tranerne er ankommet. Myggene er endnu ikke udklækket og de første bjørnespor spottet….

Dagene er allerede meget lange, og snart får vi de lyse nætter. 

Vi har fået rindende vand i hanen igen og vaskemaskinen er blevet tilsluttet. Den ultimative opgradering af vores bolig; rindende vand er jo den vildeste luksus!

Nu venter vi på at sneen smelter så vi kan få bilen hjem. Otis vil forsøge at lave farbare spor i sneen med traktor. 

Og så jeg læser om urtehaver og dyrkning af grøntsager. Det bliver mit projekt til sommer. Mine forældre havde gartneri, men jeg har på en eller anden måde formået ikke at få del i den viden. Jeg starter helt fra bunden og må prøve mig frem. Vi har fældet vores første træer, men kun som ”oprydning” i haven.

Vi skal snart fælde træer i skoven til brænde, men at skulle fælde 25 kubik som nybegynder føltes overvældende, så vi har bestilt hele stammer vi selv skal kløve.  25 kubik er ca. 3-400 birketræer.  Muligvis skal vi også have høns, men det afhænger om vi kan få elektricitet for ellers kommer de til at fryse om vinteren…