Corona pandemi, forår og mere midt imellem

Mange har spurgt os, om vi overhovedet mærker til den store krise, som Covid 19, har medført. Det gør vi helt sikkert, men bare ikke på samme fysiske måde som de fleste. Vi er så isolerede, der hvor vi bor, og Sverige har ikke haft samme forbud som mange andre lande. Vi har kunne færdes frit, og det virker ikke til at folk er utrygge ved at omgås hinanden i vores lille by med 65 indbyggere. Men man er derimod bange for folk, der kommer udefra, for dem som har sommerhuse her i området og som plejer at komme hver år i påsken. Mange blev hjemme i år for at beskytte byens indbyggere, hvoraf de fleste er over 70 år. 

Selve vores hverdag er ikke påvirket, men det er jo heller ikke hver dag man støder på et menneske. Engang imellem kommer der en snescooter forbi på søen, eller vi skal til byen for at hente post og købe mad. På en måde lever vi i en lille boble, hvor Corona er noget fjernt, vi læser om i avisen. Når man ikke mærker det på sin egen krop, så er det svært at relatere til. Men økonomisk bliver vi ramt. Vi havde netop besluttet at leje det ene hus ud denne sommer. Der var flere interesserede, men få dage senere kom COVID-19 og mange lande indførte udrejseforbud. Vi håber at grænserne åbner igen og at folk stadig har lyst til at holde sommerferie i vores smukke omgivelser.  

Der er heller ikke mange firmaer, der bestiller en video eller nye fotos i denne usikre tid. Og nye hjemmesider og kunst bliver der heller ikke investeret i. Vores potentielle kunder arbejder fortrinsvis med turisme og det er dem, som er hårdest ramt. Ja, vi er meget bekymrede for, hvordan det skal gå. Men der er heldigvis også nogle positive tiltag. Jeg er blevet udvalgt som en af regionens kunstnere til at lave en lille film på 20 minutter. Et tiltag der er blevet lavet for at støtte op om kunstnere, der mister indtægter på deres kunst grundet lukkede udstillinger, teatre og spillesteder.  Den vil blive vist rundt om i regionen i nærmeste fremtid. Jeg er spændt på hvordan den vil blive modtaget, og om folk vil kunne forstå mit svenske med den meget tykke danske accent.  Har også fået til opgave at skrive i et kunstmagasin, og der bliver mulighed som kunstner at søge akut-kunstnerlegater. Nogle meget fine tiltag. Jeg har nogle ansøgninger ude til nogle udsmykningsopgaver. Der er mange om buddet, men bestemt ikke umuligt. Jeg håber alt, jeg kan. 

De, som har fulgt med på bloggen i længere tid, ved, at vi har haft en lidt ærgerlig sag med elselskabet Härjeåns Nät AB, som har monopol på at levere strøm til vores region. Vi lever jo off grid og får strøm fra en generator. Dette er ikke en holdbar løsning i længden. Derfor indhentede vi priser for at blive tilsluttet el nettet. Den første pris vi fik lød på 125.000 svenske kr. Otis havde svært ved at forstå deres beregning. I hans udregning ville prisen være betydeligt lavere. Derfor sendte han materialet til en uafhængig inspektion, som kontrollerer at priserne fra landets monopolselskaber er rigtige. Det fik elselskabet til at forhøje prisen til 300.000 kr. Som senere blev forhøjet endnu engang til 430.000 kr. Vi troede faktisk, at det var den endelig pris, men så fik vi den endelige afgørelsen fra Energimarknedsinspektionen. Prisen skulle, som Otis rigtigt havde regnet ud, være 83.000 kr. En dejlig sejr, men også skræmmende, at sådan et selskab bevidst går efter at score en profit med tvivlsomme metoder. Härjeåns Nät AB har selvfølgelig anket afgørelsen, så der ligger sagen nu. I mellemtiden har vi helt mistet lysten til at være tilsluttet el nettet, som har skyhøje afgifter og som efter dette ikke har fremmet sin egen troværdighed. Nu går nu helt og holdent efter en off grid løsning med solpaneler og batterier. Det er bare ikke så let med vores mørke vintre. De batterier som vi har fået anbefalet, er trukket tilbage fra markedet, da det har vist sig, at de kan ødelægge generatorerne. Det er med hjælp af generatorer, at batterierne skal oplades i vintermånederne. Så som det ser ud nu, tyder alt på, at vi skal vente endnu et år, før vi får en løsning med strøm. Og det er desværre også et spørgsmål om økonomi. Men det er også et marked, som vi spår en stor fremtid, og der er mange firmaer, der arbejder på off grid løsninger. Det er faktisk en meget spændende verden at få indblik i. 

Foråret er også nået hertil. Vi begynder at kunne se vores græsplæne under sneen, og mine omplantede rabarber spirer – en stor sejr eftersom jeg stort set ikke har erfaring med planter.

Isen på søen begynder at blive usikker. Vi er spændte på at se når isen bryder op og isen bliver forvandlet til en sø igen.

Hundene må ikke være ude alene i disse uger, fordi de kan komme alvorligt til skade hvis de bryder igennem isen eller falder i en af isens mange sprækker. Det synes de selvfølgelig er temmeligt frustrerende. De er vant til at kunne gå ud og ind, som de vil. Vi nyder at se farverne igen. Strømme og bække kommer til syne og bliver bredere og mere vandrige for hver eneste dag. Svanerne og tranerne er ankommet. Myggene er endnu ikke udklækket og de første bjørnespor spottet….

Dagene er allerede meget lange, og snart får vi de lyse nætter. 

Vi har fået rindende vand i hanen igen og vaskemaskinen er blevet tilsluttet. Den ultimative opgradering af vores bolig; rindende vand er jo den vildeste luksus!

Nu venter vi på at sneen smelter så vi kan få bilen hjem. Otis vil forsøge at lave farbare spor i sneen med traktor. 

Og så jeg læser om urtehaver og dyrkning af grøntsager. Det bliver mit projekt til sommer. Mine forældre havde gartneri, men jeg har på en eller anden måde formået ikke at få del i den viden. Jeg starter helt fra bunden og må prøve mig frem. Vi har fældet vores første træer, men kun som ”oprydning” i haven.

Vi skal snart fælde træer i skoven til brænde, men at skulle fælde 25 kubik som nybegynder føltes overvældende, så vi har bestilt hele stammer vi selv skal kløve.  25 kubik er ca. 3-400 birketræer.  Muligvis skal vi også have høns, men det afhænger om vi kan få elektricitet for ellers kommer de til at fryse om vinteren…

Del gerne: