Hej det er Orest her og jeg fik lov til at skrive dette indlæg. Beklager hvis skrivestilen er anderledes denne gang 🙂 .
Sommeren 2020 er slut og det er allerede gået et år, siden vi officielt overtog vores nuværende hjem, Lövnäset. Det huskes tydeligt, hvor begejstrede vi var den dag, vi fik en stor bunke nøgler til ejendommens utallige faciliteter. Så meget vi skulle prøve og lære! Så meget, der skal laves om! Så mange ideer!
Vi er stadigvæk begejstrede og ideerne er blevet tydeligere. Men realisation af dem tager tid. Længere end ét år. Længere end jeg forventede.
Her vil jeg gerne fortælle om de begivenheder / projekter vi nåede at gennemføre i den snefrie periode og de forventninger, som må vente endnu må et stykke tid.
Brænde.
Fortællingen om vores brændeprojekt sluttede ikke i sidste kapitel …. efter brændet var blevet savet og kløvet, skulle den ligge udendørs (og tørre så godt som muligt) inden det skulle flyttes i brændeskuret. Og ja – vores brændeskur kan indeholde ca. 12-14 kubik. Lykke motiverede sig selv godt og grundigt og gik ca. 140 ture (70 meter hver vej) med en trillebøre for at køre den største del af brændet til brændeskuret, hvor det blev stablet. Det tog tid… resten af brænde blev placeret ved siden af et andet skur tættere på den oprindelige plads, hvor brændet havde ligget til tørre .
Det er uvist hvor meget tid vi brugte på selve brændet fra start til “færdigstablet produkt”, men i hvert fald tæt på en måneds fuldtidsarbejde for to mennesker. Vi håber virkelig, at de ca. 20 kubik vil være nok til hele vintersæsonen.
Græs.
Det er kæmpe stor forskel mellem 70 kvadratmeter i en lejlighed på Østerbro og næsten 20.000 kvadratmeter have og to huse. Det er meget at beskæftige sig med. Det meste af vores grund er en fin græsplæne, som man selvfølgelig ønsker skal have græsset klippet, så det ser fint ud. Vi har en traktor og en græs klippermaskine, der kobles til traktoren og kan klippe græsset i baner af 1 meter. Men det tager alligevel tid… 5 timers målrettet græsklipning og derefter de kringlede steder med en almindelig plæneklipper. Til sidst skal græsset samles sammen manuelt og køres væk med trillebør … godt fysisk arbejde – jeg brugte ca. 1-2 timer hver dag på det i næsten 2 uger før alt det slåede græs var fjernet. I denne sæson klippede jeg græsset tre gange. Måske er det spil af tid, men hvor er det dejligt at se på den smukke grønne græsmark 😉
Kompost – og affald generelt
Vi har jo tidligere fortalt om den manglende kommunale service med affaldstømning. I første omgang var det muligt for Bergs Kommune, at hente affald fra vores ejendom, men pludselig fik vi beskeden, at affaldsbilen alligevel ikke kan køre de sidste 4 kilometer til vores hjem. Ingen forklaring. Så vi gennemgik vores forbrug og det affald, som vi genererer og vi begyndte at sortere vores affald mere grundigt. 20 kilometer fra os findes et depot, hvor man kan aflevere affald til genbrug. Der er tale om papir, pap, glas, dåser og embalagemetal samt plastik . Det reducerede vores affaldsmængde markant. Men en stor del af vores affald er organisk affald fra madlavning m.m. Selvfølgelig tænker man straks kompostering. Vi har ingen erfaring med kompost, så vi forsøgte at læse lidt om emnet. De kompostcontainere, som findes på markedet er relativt dyre så derfor opstod ideen ”hvorfor ikke bygge vores egen kompostboks af træ, istedet for at bruge penge på en plastikboks?” Så yes – vi byggede vores egen kompostboks, og vi håber at den spændende komposteringsproces vil komme i gang snart inden det hele dybtfryses i vintersæson…
Madkælder
Indgangen til vores madkælder var stærkt beskadiget af evt. fugtig og frossen jord rundt om indgangen. Den proces havde presset alle stenene i væggen ud, så trappen, der fører ned i kælderen, ikke kunne benyttes. Med hjælp fra vores venner fra landsbyen lykkedes det os, at presse alle sten tilbage til deres oprindelige position, så nu vi kan bruge vores madkælder igen. Den er ganske enkel uundværlig. Der holdes fin temperatur på ca. 2-7 grader hele året rundt og det er fugtig luft i rummet, der gør at grøntsager holder sig sprøde i lang tid. Det er fedt at have sådan et stort og miljøneutralt “walk-in køleskab” . 🙂
Noget som jeg personligt har haft et issues med denne sommer var forventniger. Nemlig de forventninger, som ikke blev til noget, fordi de kræver meget mere tid og resurser.
Og der er tale især om de forventninger, der vil gøre vores liv mere komfortabelt og “civiliseret”.
El.
Elektricitet. Som I ved, er vores ejendom ikke tilsluttet noget netværk og vi lever “off grid”. Vi har diesel og benzin generatorer for at producere el til forskellige formål.
Vi har fortalt om den ubehagelig sag med et lokalt energiselskab, som ejer elnettet og som har monopol på distribution af el til kunder. De har misbrugt deres monopol og har snydt os flere gange med den pris, som de kræver for tilslutning til deres netværk. Selv om Sveriges Energimarknadsinspekrionen (den myndighed som kontrollerer retfærdige priser på energimarkedet) var enig med os og besluttede at prisen for tilslutning ikke må overstige de ca. 80.000 svenske kroner (mod selskabets 450.000 kroner ! ), så ankede Härjeåns Nät AB afgørelsen til domstolen, så sagen er yderligere forsinket. Og, hvis domstolen giver Energimarkedsinspektionen ret i beslutningen, så har elselskabet utallige muligheder for at forsinke og ikke tilslutte vores ejendom til deres netværk. Det kan tage flere år. Så vi undersøger alternativer. Som vi tidligere fortalte, er vi meget begejstrede for ideen om, at etablere et “off grid” system, bestående af solcelleanlæg, batterilager og en “backup” benzin generator for de vintermåneder, hvor solcelleanlæg ikke vil producere el nok pga manglende solstråler. Jeg har brugt en del tid på at finde en løsning – der findes en del ideer, men de fleste af dem kræver, at man skal bruge flere produkter fra forskellige producenter og koble dem sammen. Ingen af dem kunne garantere, at systemet vil leve op til vores ønsker. Nu har jeg fået kontakt med et dansk firma, som arbejder med at designe “hybridgeneratorer” til industrielt brug. De blev begejstret for vores livstil og ejendom og de lovede at komme med et forslag og selvfølgelig skal de beregne prisen for den mulige løsning.
Vand
Som også tidligere nævt, har vores to huse et primitivt vandsystem, som fungerer ok i sommerperioden, men alle rør kan blive ødelagt af frosten i den periode, hvor vi konstant har minusgrader udendørs. Det er et problem, og derfor skal hele vandforsyning laves om, så vi kan have rindende vand året rundt. En brønd skal bores og rørledninger skal lægges om og frostsikres. Her er det ikke så meget tale om nogle smarte løsninger, men om penge, som skal betales for at får det gjort.
Så problemet med forventninger er mest forbundet med de to sidste projekter, som ikke blev realiseret pga økonomi. Vi har forsøgt at hendevende os til flere banker og andre instanser, men de kan ikke låne os de nødvendige penge for at forbedre vores levestandard. Vi har ikke stabil indtægt i denne periode, hvor vi er i gang med at etablere os som selvstændige, så vi må gøre os klar til den nye sæson med manglende vand og en lille benzingenerator, som vi håber kan give os lys og el om vinteren. Og Vinteren er på vej.