Vinteren er meget lang og med snegaranti i flere måneder. Hvad vi ikke vidste var, at vores område har kulderekorden i Sverige. Den er fra 1988, hvor temperaturen nåede ned på -52 grader. Sådan nogle kuldegrader har vi endnu ikke oplevet og ønsker det heller ikke. Vi kan forstå på dem, som oplevede den vinter, at det ikke havde været nogen rar fornemmelse. Vi har indtil nu kun oplevet en enkelt vinter og den var faktisk en mild én af slagsen. Dette er vores anden vinter. Den koldeste dag vi indtil videre har oplevet, var sidste vinter, hvor temperaturen nåede ned på -33.
Normalt ligger temperaturen på mellem -5 og -20. Men når det så samtidigt er en meget tør frost, så er fordelen, at man kan iklæde sig mere tøj, hvilket stort set ikke hjælper, hvis luften er fugtig. Grunden til at her kan bliver så koldt, er beliggenheden, fordi vores område er det sted i Sverige med størst afstand til havet. Selvfølgelig bider det i kinderne når temperaturen passerer de -20, men man kan stadig nyde at være ude. Hundene er også rigtigt gode til at klare kulden.
Racen stammer fra Rusland og de holder mere af kulden end af varmen. Historisk var ikke usædvanligt, at borzoier kom med på jagt efter ulv og harer i –35 grader. De vælger selv at ligge ude i sneen og kan hygge sig i kulden i flere timer.
Sneen begynder typisk at falde i slutningen af november og bliver liggende til maj.
Oppe i fjeldene ligger sneen i nogle områder hele året rundt. Særligt i fordybninger eller steder, hvor solen ikke når så let. Og så er der mørket, som mange har svært ved at forestille sig. De korteste dage er korte, men da både solopgange og solnedgange er langsomme, bliver lyset mellem de to, der på de korteste dage er 4 timer og 45 minutter, forlænget med en time på hver side.
Men når klokken er 15, så er her mørkt. Meget mørkt. Ingen af os har haft problemer med vinterdepressioner eller generelt nedtrykthed når dagene bliver kortere. Lyset giver energi, men der er altså noget uforklarligt magisk ved mørket. At gå en lang tur i bidende frost og komme hjem når mørket falder på, putte mere brænde i brændeovnen og tænde stearinlys. Det er øjeblikke som disse, vi sætter meget stor pris på. Og måske hjælper det også, at jorden er hvid og ikke brun og mudret. Og så har vi en nattehimmel som er ganske imponerende, fordi vi ser den uden den mindste antydning af lysforurening.
Man kan ikke undgå fornemmelsen af uendelighed, hvor tusindvis af stjerner blinker lige over dit hoved og himlen er så stor, at du kan se dem alle. Sådan en himmel kan man unde alle at opleve.
Vinteren har også sine udfordringer. Hvis vi pludselig oplever nogle dage med plus grader bliver vejene isglatte og det øverste lag is på søen bliver til vand.
I de perioder kan det være både besværligt og farligt at køre med bilen på vejene eller bruge snescooteren på søen. Nogle veje bliver endda spærret. Der bliver nogen steder så glat, at man glider, selv når man står stille. Derfor er det vigtigt, altid at være på forkant med vejrudsigten, og altid sørge for, at have et lille forråd af mad. Her kan også falde sne, og der kan falde rigtigt meget sne. Vinteren for to år siden havde de op til 2 meter sne. Jeg tror vi havde mellem 30-100 cm sne hele vinteren sidste år og det tegner sig samme billede i denne vinter. Generelt siger folk som har boet her længe, at vinteren bliver varmere og varmere, og jo varmere vinteren bliver, jo mere sne falder der. Og sneen bliver liggende helt indtil slutningen af maj. Otis har fødselsdag d.29 maj og han vågnede op sidste år til en regulær snestorm.
Efter 5-6 måneder med sne tror mange man er ved at være træt af sne. Men det er ikke sneen, man er træt af. Hvad der kom meget bag på især mig, var savnet af farver. Da sneen begyndte at smelte i maj, var det første syn af jordbunden mellem træerne så livsbekræftende og en nydelse at se farverne igen.
Havde slet ikke troet, at det var savnet af farver, der blev det største afsavn gennem en lang og mørk vinter. April er for øvrigt næsten alles yndlingsmåned. Solens stråler varmer, man kan smide polarjakken og dagene er blevet 12 timer lange, og man kan stadig stå på ski henover isen. Alle måneder har deres positive sider, men at mærke solen varme og se solen højt på himmelen, er en fryd de fleste kan bekræfte.
