En kold tid

Håber alle har haft en dejlig jul er kommet godt ind i det nye år. Vi følger jo med i nyhederne, så vi ved, at mange var været påvirkede af restriktioner og sikkert ikke har kunne være sammen med alle dem de gerne ville. Jeg havde egentlig planlagt at skrive en god-jul-blog, men tiden forsvandt. Selv heroppe, hvor tiden nogle gange synes at stå stille, kan den også pludselig fare forbi. Vi havde en hyggelig jul, selvom det kun var os to – og hundene selvfølgelig.

Det var vores 3. jul, hvor det bare var os, og jeg må indrømme, jeg havde en anelse hjemve. Den gik dog hurtigt over, når man læste om Corona-situationen, for man måtte jo alligevel ikke mødes med alle vennerne og familien. Håber det kan lade sig gøre at komme til Danmark til foråret. Nu får vi se. 

Men vi var ikke alene hele julen. Allerede d. 28. december fik vi besøg. Det føltes næsten som hjemmefra, for det var min veninde fra Danmark (som dog har boet i Stockholm i 12 år) og hendes mand og barn. De var her til efter nytår og det var simpelthen så hyggeligt med besøg af gode venner. Vores ”nabo”, som har en svensk ”stuga” 4 km fra os, var her også til nytårsaften, så vi var lige præcis de 6 personer som vi havde Corona-tilladelse til. Nytåret er jo helt og aldeles tyst her. Ingen raketter, ingen festlyde. Bare stilhed i månelyset. Vores venner havde nogle fine lamper med som fløj til himmels med en lille flamme. Det var så smukt og fredfyldt. En nytårsaften vi ikke vil glemme. 

Otis brugte en del timer i december på at gøre vores hjemmeside klar, så vi kan få lejet huset ud til sommer. Jeg håber I alle har været inde at kigge på den. Nogle af jer kunne måske få lyst at komme herop på en uges sommerferie. I hvert fald er der stadig ledige uger. Vi lægger den snart ud på de større udlejningsportaler, så tror vi får mange bookinger. Hjemmesiden hedder https://www.thegreenfootprint.se

Lige nu er den kun på engelsk, men planen er, at vi også skal have den oversat til svensk. Ingen aner hvordan Corona-situationen kommer til at se ud, så vi skal satse på det svenske marked i år. Vi må ikke gentage samme fejl som sidste sommer, hvor næsten alle udenlandske bookinger gik i vasken. 

Indtil d. 3. januar havde vinteren været forbløffende varm og vi har stort set haft rindende vand indtil da, med nogle få undtagelser, hvor vi lukkede midlertidigt ned. Med d. 4. januar kom frosten  for alvor, og vi har stort set haft mellem -20 og -30 grader lige siden. Nogle korte øjeblikke, hvor skyer har passeret forbi, har vi fået en anelse mere varme. Der er et interessant fænomen, som på engelsk hedder inversion og som er meget aktuelt hvor vi bor. Det betyder, at jo højere du kommer op i bjergene, jo varme bliver det. Og det er ikke usædvanligt at forskellen kan være på 15-20 grader. Kulden synker ned i dalene (vi bor i en dal) og presser den varme luft op. Derfor skal vi altid lægge mindst 10 graders frost oveni, når vi skal forholde os til vejrudsigten. 

Sådan en kulde er hård ved vores forsyning af brænde. Det skal ikke blive ved at fryse så hårdt, for så slipper forsyningen af brænde op, inden vi når til foråret. Kulden betød også, at det endegyldigt er slut med rindende vand, så nu er vi tilbage på søen med spande og en pumpe. Det er hård fysisk træning, og i år har vi ingen snescooter til at køre det op til huset, så vi går frem og tilbage med spandene. I dyb sne vel at mærke. Og der skal mange spande til en uges forbrug. Det gør også, at man bliver meget økonomisk med vandforbruget. Det brugte opvaskevand bruges fx til at skylde ud i toilettet. Man får virkelig vished om, hvor stort et forbrug vi havde, da vi levede i København. Skyllede ud i toilettet efter hvert eneste lille besøg, badede mindst en gang om dagen, vaskede tøj uden det var reelt beskidt og generelt hældte mange liter overflødigt vand direkte i kloakken. Det samme er gået op for os, efter vi er begyndt at sortere affald og kompostere. Vi er blevet så forbløffede over, at man kan sortere så meget fra, at man reelt ikke har brug for at have en skraldespandsordning. Papir/pap og plastic udgør 60%, kompost 35% og de resterende 5% er flasker og dåser. Disse ting tager vi med til de opstillede containere i byen. Vi har faktisk opsagt vores skraldeordning. En ordning som heller ikke fungerede som lovet. De ville ikke hente den på vores ejendom, som de havde lovet ved bestilling, men de ville at vi skulle køre en stinkende skraldespand i vores bil 4 km til vores nabos hus. Nogle husker måske historien om den manglende slamtømning. Det er selvsamme firma. Et komplet håbløst og upålideligt firma, hvis nogle skulle være i tvivl om vores mening. 

I sommers byggede Otis en ”bastu” eller en svedsauna i et lille anneks i haven, hvor vi tidligere havde et udendørs biotoilet.  Det var en helt fantastisk og meningsfyldt beslutning. Den bruger vi et par gange om ugen til at gå i bad. Det er helt vidunderligt at man bliver helt gennemvarmet, mens der er hård frost udenfor. Den er ikke så stor, så den kan nå 80-90 grader på en time selvom det fryser -30 grader udenfor. Og det, at gå ud og rulle sig i sneen og bagefter tilbage ind i varmen, føles som den bedste terapi for kroppen. Alle muskler slapper af. Det er den måde man har badet på i disse egne i generationer. 

Her i januar har jeg også arbejdet på en fantastisk opgave. Jeg har fotograferet en julekollektion for en dansk virksomhed. Det har været spændende at lege med opsætninger og iscenesættelser ude i sneen. Jeg er stadig ikke helt færdig med opgaven og Otis skal også redigere nogle små film som skal vise ”behind the scenes”. Jeg håber på flere af  den type opgaver i fremtiden. Da vi flyttede herop, havde jeg ATBO som kunde, hvor de ville have originale fotografier at træ og natur. Her er i hvert fald altid garanti for ægte sne flere måneder om året. 

Dagen er allerede blevet over en time længere og solen er kommet højere på himlen. Hver dag bliver i gennemsnit 5 minutter længere. Det er en halv time om ugen så det mærkes næsten helt  konkret, hver eneste dag. 

Vinter

Vinteren er meget lang og med snegaranti i flere måneder. Hvad vi ikke vidste var, at vores område har kulderekorden i Sverige. Den er fra 1988, hvor temperaturen nåede ned på -52 grader. Sådan nogle kuldegrader har vi endnu ikke oplevet og ønsker det heller ikke. Vi kan forstå på dem, som oplevede den vinter, at det ikke havde været nogen rar fornemmelse. Vi har indtil nu kun oplevet en enkelt vinter og den var faktisk en mild én af slagsen. Dette er vores anden vinter. Den koldeste dag vi indtil videre har oplevet, var sidste vinter, hvor temperaturen nåede ned på -33.  

Normalt ligger temperaturen på mellem -5 og -20. Men når det så samtidigt er en meget tør frost, så er fordelen, at man kan iklæde sig mere tøj, hvilket stort set ikke hjælper, hvis luften er fugtig. Grunden til at her kan bliver så koldt, er beliggenheden, fordi vores område er det sted i Sverige med størst afstand til havet. Selvfølgelig bider det i kinderne når temperaturen passerer de -20, men man kan stadig nyde at være ude. Hundene er også rigtigt gode til at klare kulden.

Racen stammer fra Rusland og de holder  mere af kulden end af varmen. Historisk var ikke usædvanligt, at borzoier kom med på jagt efter ulv og harer i –35 grader. De vælger selv at ligge ude i sneen og kan hygge sig i kulden i flere timer. 

Sneen begynder typisk at falde i slutningen af november og bliver liggende til maj.

Oppe i fjeldene ligger sneen i nogle områder hele året rundt. Særligt i fordybninger eller steder, hvor solen ikke når så let. Og så er der mørket, som mange har svært ved at forestille sig. De korteste dage er korte, men da både solopgange og solnedgange er langsomme, bliver lyset mellem de to, der på de korteste dage er 4 timer og 45 minutter, forlænget med en time på hver side.

Men når klokken er 15, så er her mørkt. Meget mørkt. Ingen af os har haft problemer med vinterdepressioner eller generelt nedtrykthed når dagene bliver kortere. Lyset giver energi, men der er altså noget uforklarligt magisk ved mørket. At gå en lang tur i bidende frost og komme hjem når mørket falder på, putte mere brænde i brændeovnen og tænde stearinlys. Det er øjeblikke som disse, vi sætter meget stor pris på.  Og måske hjælper det også, at jorden er hvid og ikke brun og mudret. Og så har vi en nattehimmel som er ganske imponerende, fordi vi ser den uden den mindste antydning af lysforurening. 

Man kan ikke undgå fornemmelsen af uendelighed, hvor tusindvis af stjerner blinker lige over dit hoved og himlen er så stor, at du kan se dem alle. Sådan en himmel kan man unde alle at opleve. 

Vinteren har også sine udfordringer.  Hvis vi pludselig oplever nogle dage med plus grader bliver vejene isglatte og det øverste lag is på søen bliver til vand.

I de perioder kan det være både besværligt og farligt at køre med bilen på vejene eller bruge snescooteren på søen. Nogle veje bliver endda spærret. Der bliver nogen steder så glat, at man glider, selv når man står stille. Derfor er det vigtigt, altid at være på forkant med vejrudsigten, og altid sørge for, at have et lille forråd af mad.  Her kan også falde sne, og der kan falde rigtigt meget sne. Vinteren for to år siden havde de op til 2 meter sne. Jeg tror vi havde mellem 30-100 cm sne hele vinteren sidste år og det tegner sig samme billede i denne vinter. Generelt siger folk som har boet her længe, at vinteren bliver varmere og varmere, og jo varmere vinteren bliver, jo mere sne falder der.  Og sneen bliver liggende helt indtil slutningen af maj. Otis har fødselsdag d.29 maj og han vågnede op sidste år til en regulær snestorm. 

Efter 5-6 måneder med sne tror mange man er ved at være træt af sne. Men det er ikke sneen, man er træt af. Hvad der kom meget bag på især mig, var savnet af farver. Da sneen begyndte at smelte i maj, var det første syn af jordbunden mellem træerne så livsbekræftende og en nydelse at se farverne igen.

Havde slet ikke troet, at det var savnet af farver, der blev det største afsavn gennem en lang og mørk vinter. April er for øvrigt næsten alles yndlingsmåned. Solens stråler varmer, man kan smide polarjakken og dagene er blevet 12 timer lange, og man kan stadig stå på ski henover isen. Alle måneder har deres positive sider, men at mærke solen varme og se solen højt på himmelen, er en fryd de fleste kan bekræfte. 

Scroll Up