Det var ikke meningen, at I skulle vente så længe på en opfølgning af forrige post. Den skulle faktisk allerede have været skrevet og postet i januar. Jeg kan heller ikke præcist sige, hvad tiden er gået med. Vi har spurgt os selv, hvad vi egentlig har haft så travlt med hele vinteren, men der er ikke rigtigt et entydigt svar – det har føltes som vi har haft ret travlt. Jeg vil fortælle lidt om det længere nede i bloggen, men først skal I, som lovet, have afslutningen på retssagen med Härjeåns Nät AB selskab. Og jeg lover, det bliver sidste gang vi omtaler dem.
Den som har fulgt med fra start ved, at vi har kørt en retssag mod det lokale monopolselskab Härjeåns Nät AB i næsten 3 år. Eller det vil sige at Energimarknadsinspekionen har kørt sagen for os. Sagen endte i højeste retsinstans, hvor energiselskabet tabte. De har altså tabt 3 ud af 3 retssager. Prisen blev stadfæstet til det beløb, som Orest havde regnet sig frem til fra start – nemlig 67.000 SEK mod deres pris på 450.000 SEK. En meget stor forskel og hvad vi senere har fundet ud af, så er det langt fra første gang de benytter sig af denne metode. Det virker nærmere, som det er en forretningsmodel end en ”regnefejl”. Går den så går den. Igennem hele dette forløb har de løjet, kommet med søforklaringer og løjet lidt mere. Så kunne ting ikke lade sig gøre – så kunne det lade sig gøre (hvis vi betalte lidt mere) osv. Vi blev virkelig chokeret over deres tåbelige og barnagtige forklaringer, der nærmest tangerede til manglende intelligens.
Men i de mellemliggende år, mens vi ventede på en afgørelse, har vi vænnet os til at leve off grid. Der er også sket en enorm udvikling på markedet for alternativ energi og off grid systemer, så vi har besluttet at gå i den retning. Også taget den usikkerhed i betragtning, der lige nu hersker på energimarkedet med skyhøje priser, samt vores manglende tiltro til Härjeåns Nät AB. Prisen for tilslutning til elnettet vil inklusivt alt (nedgravning af ledninger, moms, installeringen til selve huset) løbe op i omkring 150.000. SEK og for det samme beløb kan man få et effektivt system med batterier og solceller. Og så har man ingen udgifter til elektricitet 9 måneder om året. De mørkeste 3 måneder om vinteren må batterierne oplades med en generator.
Hvad har vi lavet i alle vintermånederne? Jeg vil starte med december, hvor vi var 3 uger i Danmark. Både for at holde jul men også for at arbejde. Vi boede det meste af tiden hos min moster i Nordjylland. Eller det vil sige vi havde lånt naboens hus, så vi havde god plads og arbejdsro. Det var enormt dejligt at bytte miljø for en periode, dejligt at have elektricitet og rindende vand 24 timer i døgnet. Og så blev vi opvartet til UG af Moster Hanne. Det kunne næsten ikke blive mere luksuriøst og privilegeret. Vi holdt også jul med familien, hvilket vi ikke har gjort de 3 foregående jule. Det var dejligt ikke kun at være os to og hundene. Et scenarie vi godt kunne forestille os at gøre igen næste år. Nu ved jeg ikke om min moster læser med og er enig i den beslutning;-)
En af de ting vi arbejdede med i december, var vores nye hjemmeside. Det tog godt nok lidt længere tid end planlagt med en del forhindringer på vejen. Hvis I er nysgerrige, så kan I se den her: Big Lake Media. Den er kun på dansk og svensk så undskylder til vores internationale læsere. Vi synes selv den er blevet fin. Vi har også brugt tid på at en lave reklamekampagne, som vi har sendt ud til nogle firmaer, vi meget gerne vil samarbejde med. Vi håber, der kommer positiv respons, for vi har stadig brug for nye og flere kunder. Men vi er også stolte af, at vi for andet år i træk, med et helt nystartet firma, har et regnskab, der gået i plus. Ikke med det helt stort beløb forståes, men der har også været råd til at gøre nogle relevante investeringer i firmaet.
Vi har også været på en del kortere rejser til Västerbotten og Lapland. Jeg har solgt et endnu kunstværk til det nye psykiatriske sygehus i Umeå. Floating Tourist III. I kan se det og mine andre værker på min hjemmeside. Derudover anmeldte vi et hundevenligt hotel for Rhonda’s Choice i Umeå. Rhondas Choice er en koncept, der anmelder hoteller rundt om i hele verden. Hotellerne bedømmes efter, hvor egnede de er for hunde og hvor godt både hunde og deres ejere føler sig velkomne. Det er hoteller i den bedre kategori, men en fantastisk ide som vi er meget stolte over, at kunne bidrage til. Vi har også været i Stockholm i nogle dage i samme mission.
Vores anden rejse til Lapland var for at hente en hund på et dyreinternat. En trist sag hvor 13 hunde var blevet fjernet fra ”opdrætteren” pga gentagne sager om misrøgt. 8 af de hunde var borzoier og den ene af de fjernede hunde var tante (Tante Vasja på 8 år) til vores hvide hanhund Zarwoe. Vasjas oprindelige opdrætter i Estland, hvor hun var født og havde boet de første 4 måneder af sit liv. Hun ville have hende tilbage så hun give hende en tryg og stabil hverdag resten af hendes dage. Fordi hun manglede de nødvendige vaccinationer incl. rabies, der minimum skulle være 21 dage gammel, kunne hun derfor ikke selv hente hende direkte. Derfor tilbød vi, at hun kunne bo hos os til hun havde alle vaccinationer. Det gik over al forventning. Hun var sød og nem og indpassede sig hurtigt og både Zarwoe og Láska var utrolig glade for hende. Láska blev faktisk så ked af det, da hun var rejst, at hun ikke ville spise i 3 dage. Det set i lyset af, at hun aldrig har levnet så meget som en eneste krumme i hele sit livn. Men Vasja skulle hjem og vi ved hun får et godt pensionistliv, hvor hun er nu. Hun sender et postkort en gang imellem.
Det bliver dog ikke længe de skal være to, for om 3 uger flytter en lille hjalp ind. Azzo hedder han og er en borzoi som de andre. Det var på den ene side en hurtig beslutning, men på den anden side også noget vi havde talt om igennem længere tid. Jeg ville faktisk gerne have haft to hunde mere, som var relativt tæt på hinanden aldersmæssigt, men først når Zarwoe og Láska var blevet et par år ældre. Men jeg indså også at 4 hunde ville blive for meget. Ikke i hverdagen men når vi skal rejse rundt og besøge familie og venner, og når vi skal have dem med på arbejde. Vi har ingen pasningsmuligheder, så de følger med overalt. For de fleste mennesker ville det være lidt for overvældende, at få besøg af os med 4 store hunde – med det synes de muligvis også det er med 3;-) Så hvis vi kun skulle have 3, skulle vi ikke vente for længe. Det er vigtigt, at de andre to stadig gerne vil lege, eftersom vi bor så isoleret og ikke kan lave legeaftaler hver og hver anden dag. Vi må socialisere den så godt vi kan, selvom vi ved, det kan blive en udfordring. Men heldigvis er sommeren lige om hjørnet og vi får mange gæster, som har lejet vores gæstehus. De fleste med hunde. Og mange er gengangere, så vi ved, at de har søde og omgængelige hunde med.
Der er stadig få ledige uger tilbage, eftersom vi har fået en afbestilling i juni. I kan læse mere om vores gæstehus på hjemmesiden: The Green Footprint.
Vinteren har været relativt varm. I hvert fald betydeligt varmere end sidste år. Og der har heller ikke været voldsom meget sne, hvilket Orest har været glad for. Det er altid en bekymring, om den gamle traktor kan holde, når det skal ploves.
Bekymringer har der selvfølgelig været. Men intet overskygger den bekymring, som Ukraine og resten er verden står midt i. Da krigen startede, sad vi næsten paralyserede i 2 uger. Læste nyheder uafbrudt. Også om natten. Vi vågnede begge hver time, så efter 2 uger var vi virkelig udmattede. Det var især svært for Orest, at acceptere ikke at kunne hjælpe. V indså, at vi måtte prøve at leve vores eget liv så godt som muligt. Måske er det ikke jer alle, der ved, at Orest kommer fra Ukraine og hele hans familie stadig bor der. De har valgt at blive boende, men ingen kan forudsige, hvordan det hele ender. Der er relativt roligt i deres område, men hver dag at skulle forholde sig til luftalarmer er hårdt for psyken. Flere har tilbudt hjælp og det er vi og familien dybt taknemmelige for. Det har givet lidt ro og håb og en snert af sikkerhed i alt det usikre. Tak til jer og I ved hvem I er.
Nu venter vi på, at sneen smelter og farverne kommer til syne. Mens jeg sidder og skriver, har vi snestorm udenfor. Altid på denne tid af året er jeg så ufatteligt træt af sne og længes efter at se jorden igen. Men vi skal ikke vente så meget længere for om en måned bliver vores omgivelser en eksplosion af vækster i alle regnbuens farver.
Og om 2 uger har vi en lille hundehvalp, som med garanti vil sprede glæde.