Sommeren 2021

Sommeren er allerede slut. Det samme er efteråret og vinteren har allerede været på visit.  Jeg ville have skrevet en blog – eller flere – i løbet af sommeren, men har simpelthen ikke kunnet finde tiden. Undskylder meget til dem, som har ventet på en up date fra os eller dem, som har troet de havde misset en blog og brugt tid på at lede. Der er sket så utroligt meget og vi har haft vanvittigt travlt hele sommeren.  Men det har været en helt fantastisk sommer. Både vejret og arbejdsmæssigt. Efter at have været så økonomisk trængt sidste vinter og det tidlige forår, begynder vi så småt at tro på, at vi kan lykkes med at få os etableret og at firmaet kommer til at køre.  

Denne blog er en fortælling om det sidste halve år. Om hvad vi har lavet frem til i dag.  Det er så længe siden jeg har skrevet, at jeg næsten ikke husker, hvor jeg slap, men jeg starter i det sene forår, hvor vi havde vores første udlejningsgæster.

Planerne om kunstnerrefugiet er lidt på stand by, da vi ikke ved, hvad der kommer til at ske med byggeriet på øen overfor os. Så vi udlejer til dem som har lyst til at bo off grid midt i den svenske vildmark. Og det var der rigtig mange som gerne ville! Det så ellers tvivlsomt ud i foråret, hvor vi ikke havde ret mange bookninger og nogle af dem vi havde, afbookede igen. Men da vi nåede til maj, var huset stort set booket hele sommeren. Og vi snakker kun om en enkelt dag i højsæsonen, som ikke var booket, foruden nogle uger i september.

September er en af vores yndlingsmåneder, så vi håber på flere gæster næste år i september måned. September er perfekt til fjeldvandring og samtidig vanvittig smuk og farverig.

Vores første gæster kom i slutningen af maj og allerede få timer efter de var kommet hjem, bookede de endnu en uge i slutningen af august. Nogle skønne mennesker som vi efterhånden var fået et godt og venskabeligt forhold til. Generelt har vi haft nogle helt fantastiske gæster. Nogle har vi interageret rigtigt meget med, andre mindre, men ingen dårlige oplevelser og de fleste har været åbne og interesserede i stedet og vores livsstil. Vi har allerede bookinger i to måneder til den kommende sommer. Det tager vi som et positivt tegn, og som et udtryk for, at folk har været glade for deres ophold. Vi fik også afkræftet nogle fordomme om fiskere. Hvad vi troede ville være nogle unge mænd med hang til øl, viste sig at være de største naturelskere og meget miljøbevidste mennesker. Dejligt, når man får et indblik i andres passioner og til og med lærer nyt selv.  En fisker lavede endda de fineste fluer af hundenes pels.

I juni rejste vi to uger til Danmark for at arbejde. Det var to skønne uger med sol og varme. Og de bedste samarbejdspartnere. Vi skulle først fotografere og filme i Nordjylland – Skagen og Lønstrup.

Derefter til København for at lave yderligere optagelser for det danske firma Langkilde og Søn. Et brand vi har arbejdet en del sammen med det sidste år. Det har været en fornøjelse. Jeg har fået lov at poste nogle billeder af deres produkter, så kan I se, hvad både vi og de laver.

De har også sendt produkter herop ad flere omgange, og nogle af de lokale har fået en ny karriere som modeller.

Efter photoshoot i København og omegn skulle vi tilbage til det Nordligste Jylland for at lave 3 små film og fotografere for webbutikken Horsepartner.dk,  som er ejet af min ældste veninde. Det var et hyggeligt projekt at lave sammen.

Der blev også tid til at mødes med venner, men slet ikke i det omfang, som vi gerne ville. Det er en realitet, at man aldrig kan nå at se alle på så få dage. Men det var en dejlig rejse på alle måder.

Vi var hjemme igen i midten af juni til udlejningsgæster og brændekløvning. Og apropos brænde så var det faktisk en kilde til lidt panik. Eller faktisk en del panik. Det viste sig, at det er utroligt besværligt at skaffe brænde. Svært at forstå, når man er omgivet af skov, men der var ikke meget birketræ at få fat i. Desuden var vi også så langt hen på året, at de træer som kunne købes, var fældet for sent på året og umuligt kunne nå at tørre inden vinteren. Træ skal fældes i april inden sneen smelter og de begynder at optage vand. Men tak til en af beboerne i landsbyen, der gav os lov at købe hans træstammer fra sidste år. Det har reddet os denne vinter, for som i ved, er brænde den eneste varmekilde vi har, så det er helt essentielt for at kunne bo her om vinteren.  I juli fik vi yderligere træstammer leveret, så næste vinter er sikret. Tænk, at være så forberedt. Det har vi ikke prøvet før. Og kløvet blev det også, og i et noget hurtigere tempo end forrige år.

Sidste år fik vi kløvet brændet alt for småt. Når pindene bliver alt for tynde, brænder det simpelthen ikke effektivt nok og brænder desuden alt for hurtigt. I år er brændestykkerne dobbelt så store og vi kan allerede nu se effekten. Og takket være vores venner, som var på besøg fra Danmark, er brændet næsten stablet. De gav en kæmpe hånd med.  Tak tak tak.

I september fik vi meget overraskende et stort job. Vi skulle filme og fotografere for Visit Dalsland. En region i Sverige hvor vi selv har været en del på ferie, og hvor vi faktisk troede, vi ville slå os ned, da vi planlagde vores flytning til Sverige. Det har jeg skrevet om i en af de første blogge. Det var med relativt kort varsel, men de var yderst professionelle at arbejde med, så alt kørte på skinner. De havde endda sørget for pasning af hundene, og vi fik den bedste bolig stillet til rådighed. Og så var de alle virkelig søde, så vi kunne ikke drømme om noget bedre. Det var en interessant opgave, hvor vi fik mødt mange inspirerende mennesker, som har gjort nogle interessante valg i livet, og og som brænder for deres felt og virksomhed. Materiale fra den rejse har vi lige afleveret og vi skal bare rette nogle ting til. Vi håber på flere af den type opgaver fremover.

Og nu til projekt urtehave, som i år ikke var den helt store succes. Selvom jeg endnu tidligere end forrige år havde forspiret nogle af de grøntsager, der sidste år ikke blev store, blev de faktisk ikke en my større i år. Og gulerødderne var plantet for tæt og blev desuden spist af mus på to uger. Altså, de spiste rub og stub. Top som rod. Så jeg har planet rødbeder, artiskok og porrer for sidste gang. Men min grønkål var en succes. Det samme var salaten, og vi fik mere end én håndfuld jordbær. Det var herligt, og nu er kartoffelmarken inddraget som jordbærbed til næste år.  De kloge siger, man ikke må dyrke kartofler på samme sted flere år i træk.

En anden ting som vi endelig fik mulighed for at gøre, var at male vores hus indvendigt. Vi har boet i de forrige ejeres æstetik med blomstertapet og brune paneler. Det var simpelthen så dejligt endelig at kunne sætte sit eget præg på vores hus. Man begynder at føle sig mere og mere hjemme, jo mere det begynder at forme sig efter vores liv og smag.

Det har ikke bare været lutter lykke hele sommeren. Hotelbyggeriet eller konferencecentret, som planlægges at bygges lige ud for vores hus, har fået den endelige byggetilladelse. Alle vores klager er afvist, men ingen ved endnu med sikkerhed, om det bliver en realitet. Og heller ingen informerer os om det. Derudover har SCA – et af Sveriges største skovhuggerfirmaer – aggressivt fældet ”vores” skov. Den smukkeste del af skoven, hvor vi gik tur stort set hver dag, er i dag at forveksle med en losseplads. Man kan slet ikke færdes der længere pga store traktorspor (læs en meter brede larvefødder), som har mast alle mindre træer og buske på sin vej.

Og dertil kommer spildaffald såsom grene, som ligger spredt overalt. De har arbejdet mere eller mindre i døgndrift (helt bogstaveligt) i mere end en måned og har ødelagt et gigantisk område. Og de arbejder stadig. Det er tragisk, at dette tillades i Sverige, men priserne på træ har aldrig været højere, og som tendensen er lige nu, tegner det til at et forbud kan komme indenfor få år. Derfor er det nu, der skal der nu tjenes størst mulig profit. Dette gøres så bl.a. ved at fælde træer der er alt for unge, og dette er direkte ulovligt. Otis har i samarbejde med en professor på Umeå Universitet indsamlet beviser på dette. Vi er spændte på, hvad der kan komme ud af dette samarbejde.

Mørket har indfundet sig, og tiden er inde til at vi skal flytte ind i udlejningshuset for vinteren. Der bor vi i et enkelt rum, som er nemmere at varme op, og meget mere økonomisk i forhold til brændeforbruget. På en måde kan det vel kaldes at overvintre.

I disse dage overvejer vi muligheden for at rejse til Danmark i december. Vi har været alene de sidste 3 år til jul, så i år kunne det være dejligt med selskab. Men vi har også brug for at kunne arbejde igennem med flere ting, som har været lidt forsømt, og som kræver strøm. Vores lille generator kan ikke køre 10 timer i døgnet og med benzinpriser på 20 kr literen bliver det en bekostelig affære. Endnu er intet sikkert, men jeg håber det kan lade sig at gøre.

Jeg vil slutte denne blog med gårsdagens afgørelse fra Kammerretten. Vi har vundet sagen over monopolselskabet Härjeåns Nät AB (firmaet, som leverer strøm til regionen). Det har taget over to år og været igennem 3 retssager, som de alle har tabt med et brag. Det har været en amatørforestilling fra deres side og meget mere om det i den næste blog. Jeg lover I ikke skal vente 6 måneder på den.

En kold tid

Håber alle har haft en dejlig jul er kommet godt ind i det nye år. Vi følger jo med i nyhederne, så vi ved, at mange var været påvirkede af restriktioner og sikkert ikke har kunne være sammen med alle dem de gerne ville. Jeg havde egentlig planlagt at skrive en god-jul-blog, men tiden forsvandt. Selv heroppe, hvor tiden nogle gange synes at stå stille, kan den også pludselig fare forbi. Vi havde en hyggelig jul, selvom det kun var os to – og hundene selvfølgelig.

Det var vores 3. jul, hvor det bare var os, og jeg må indrømme, jeg havde en anelse hjemve. Den gik dog hurtigt over, når man læste om Corona-situationen, for man måtte jo alligevel ikke mødes med alle vennerne og familien. Håber det kan lade sig gøre at komme til Danmark til foråret. Nu får vi se. 

Men vi var ikke alene hele julen. Allerede d. 28. december fik vi besøg. Det føltes næsten som hjemmefra, for det var min veninde fra Danmark (som dog har boet i Stockholm i 12 år) og hendes mand og barn. De var her til efter nytår og det var simpelthen så hyggeligt med besøg af gode venner. Vores ”nabo”, som har en svensk ”stuga” 4 km fra os, var her også til nytårsaften, så vi var lige præcis de 6 personer som vi havde Corona-tilladelse til. Nytåret er jo helt og aldeles tyst her. Ingen raketter, ingen festlyde. Bare stilhed i månelyset. Vores venner havde nogle fine lamper med som fløj til himmels med en lille flamme. Det var så smukt og fredfyldt. En nytårsaften vi ikke vil glemme. 

Otis brugte en del timer i december på at gøre vores hjemmeside klar, så vi kan få lejet huset ud til sommer. Jeg håber I alle har været inde at kigge på den. Nogle af jer kunne måske få lyst at komme herop på en uges sommerferie. I hvert fald er der stadig ledige uger. Vi lægger den snart ud på de større udlejningsportaler, så tror vi får mange bookinger. Hjemmesiden hedder https://www.thegreenfootprint.se

Lige nu er den kun på engelsk, men planen er, at vi også skal have den oversat til svensk. Ingen aner hvordan Corona-situationen kommer til at se ud, så vi skal satse på det svenske marked i år. Vi må ikke gentage samme fejl som sidste sommer, hvor næsten alle udenlandske bookinger gik i vasken. 

Indtil d. 3. januar havde vinteren været forbløffende varm og vi har stort set haft rindende vand indtil da, med nogle få undtagelser, hvor vi lukkede midlertidigt ned. Med d. 4. januar kom frosten  for alvor, og vi har stort set haft mellem -20 og -30 grader lige siden. Nogle korte øjeblikke, hvor skyer har passeret forbi, har vi fået en anelse mere varme. Der er et interessant fænomen, som på engelsk hedder inversion og som er meget aktuelt hvor vi bor. Det betyder, at jo højere du kommer op i bjergene, jo varme bliver det. Og det er ikke usædvanligt at forskellen kan være på 15-20 grader. Kulden synker ned i dalene (vi bor i en dal) og presser den varme luft op. Derfor skal vi altid lægge mindst 10 graders frost oveni, når vi skal forholde os til vejrudsigten. 

Sådan en kulde er hård ved vores forsyning af brænde. Det skal ikke blive ved at fryse så hårdt, for så slipper forsyningen af brænde op, inden vi når til foråret. Kulden betød også, at det endegyldigt er slut med rindende vand, så nu er vi tilbage på søen med spande og en pumpe. Det er hård fysisk træning, og i år har vi ingen snescooter til at køre det op til huset, så vi går frem og tilbage med spandene. I dyb sne vel at mærke. Og der skal mange spande til en uges forbrug. Det gør også, at man bliver meget økonomisk med vandforbruget. Det brugte opvaskevand bruges fx til at skylde ud i toilettet. Man får virkelig vished om, hvor stort et forbrug vi havde, da vi levede i København. Skyllede ud i toilettet efter hvert eneste lille besøg, badede mindst en gang om dagen, vaskede tøj uden det var reelt beskidt og generelt hældte mange liter overflødigt vand direkte i kloakken. Det samme er gået op for os, efter vi er begyndt at sortere affald og kompostere. Vi er blevet så forbløffede over, at man kan sortere så meget fra, at man reelt ikke har brug for at have en skraldespandsordning. Papir/pap og plastic udgør 60%, kompost 35% og de resterende 5% er flasker og dåser. Disse ting tager vi med til de opstillede containere i byen. Vi har faktisk opsagt vores skraldeordning. En ordning som heller ikke fungerede som lovet. De ville ikke hente den på vores ejendom, som de havde lovet ved bestilling, men de ville at vi skulle køre en stinkende skraldespand i vores bil 4 km til vores nabos hus. Nogle husker måske historien om den manglende slamtømning. Det er selvsamme firma. Et komplet håbløst og upålideligt firma, hvis nogle skulle være i tvivl om vores mening. 

I sommers byggede Otis en ”bastu” eller en svedsauna i et lille anneks i haven, hvor vi tidligere havde et udendørs biotoilet.  Det var en helt fantastisk og meningsfyldt beslutning. Den bruger vi et par gange om ugen til at gå i bad. Det er helt vidunderligt at man bliver helt gennemvarmet, mens der er hård frost udenfor. Den er ikke så stor, så den kan nå 80-90 grader på en time selvom det fryser -30 grader udenfor. Og det, at gå ud og rulle sig i sneen og bagefter tilbage ind i varmen, føles som den bedste terapi for kroppen. Alle muskler slapper af. Det er den måde man har badet på i disse egne i generationer. 

Her i januar har jeg også arbejdet på en fantastisk opgave. Jeg har fotograferet en julekollektion for en dansk virksomhed. Det har været spændende at lege med opsætninger og iscenesættelser ude i sneen. Jeg er stadig ikke helt færdig med opgaven og Otis skal også redigere nogle små film som skal vise ”behind the scenes”. Jeg håber på flere af  den type opgaver i fremtiden. Da vi flyttede herop, havde jeg ATBO som kunde, hvor de ville have originale fotografier at træ og natur. Her er i hvert fald altid garanti for ægte sne flere måneder om året. 

Dagen er allerede blevet over en time længere og solen er kommet højere på himlen. Hver dag bliver i gennemsnit 5 minutter længere. Det er en halv time om ugen så det mærkes næsten helt  konkret, hver eneste dag. 

Scroll Up