Sommer er kommet til Lövnäset

Endelig endelig endelig forsvandt sneen. En måned senere end vanligt. Og sneen kom endda tidligere i år, end den plejer. Vi har altså haft sne fra slutningen af oktober til midten maj, så for os var det en stor fryd at se græsset igen. Der er stadig masser af sne i fjeldene. Vi har haft så meget sne i år, at de forventer at vandtilstrømningen fra fjeldene til søen slår rekorden fra 1995. Sneen er jo vore regions nedbør så jo varmere vinteren er jo mere sne får vi. 

Så snart sneen forsvandt har vi brugt masser af tid og kræfter på at arbejde i haven. Vores have er næsten 2 hektar, så selvom vi ikke ligefrem har mange blomsterbede, er her virkelig meget at lave. Buske, der gror som ukrudt og invaderer græsplanen. De skal rykkes op og de tykkeste saves over. Vi har ad flere omgange lavet store bål til afbrænding af grene og kviste fra væltede træer.

Flyttet på kæmpe sten, som lå til gene på søbunden. Søen er kunstigt sænket pga. en dæmning 8 km fra, hvor vi bor, så vi skulle skynde os at fjerne sten inden vandet ville stige. Vandet stiger hurtigt og på en varm dag kan vandet stige med op til 30 cm. Der er 4 meter mellem højeste og laveste niveau. Der arbejdes på at få genetableret søen som den var før dæmningen blev bygget. Det vil få positiv betydning for dyrelivet i og omkring søen og isen om foråret bliver desuden meget mindre farlig og man undgår de farlige sprækker. 

Forårets og sommerens store projekt for mig er dyrkning af grøntsager. Som barn var min familie meget tæt på at være selvforsynende, men jeg har desværre ikke fået tillært mig så meget ad den viden om at dyrke grøntsager. Jeg er kort sagt nybegynder og har måtte spørge erfarne til råds. Det er også forskelligt, hvad der kan gro her og hvad som kan gro i Danmark. Sommeren her er jo virkelig kort. Jeg startede med at dyrke frøenes indenfor for så senere at plante spirerne ud, da nattefrosten ophørte. 

 Jeg har bygget højbede. De er vinde og skæve men jeg er overbevist om de kan få mine grøntsager til at gro.

Jeg har sået rødbeder, grønkål, gulerødder og porrer. Og en masse salat. ”Hvis du ikke kan få salaten til at gro står det skidt til” sagde de i plantebutikken…Sikke en præstationsfremmende kommentar men sagt med sød optimisme.  Og jeg har fået stiklinger til jordbær, som jeg krydser alle fingre for vi får smage i år. 

Så er vi kommet til kapitlet om kartoflerne. De har næsten har forårsaget en ægteskabelig krise.  Orest, som er vokset op i Ukraine, hvor de fleste i byerne har nyttehaver. Hvert år tvang hans mor  ham til at hjælpe med dyrkningen af kartofler.  Som teenager mindes han ikke noget mere pinligt, end at blive mødt på gaden slæbende på 10 kilo kartofler…  Dernæst var der placeringen af den lille kartoffelmark. Det var pludselig umuligt at finde en plads på 3×3 meter i vores have, der er på størrelse med en mindre park. Det skal lige nævnes, at kartofler skal dyrkes nær vandkanten, for ellers har de svært ved at gro. Vise ord fra en lokal. De dyrkede faktisk kartofler på de små ubeboede øer i gamle dage. Noget med at jorden er varmere nær vandet.

Vi fandt til sidst en placering, da jeg stædigt nægtede at opgive mit kartoffelprojekt. Men føj det var hårdt. Det foregik med håndkraft og en gammel plov som oprindeligt blev brugt med heste. Vi spændte traktoren for i stedet. Og netop som de var kommet i jorden får vi at vide at tranerne elsker kartofler, så vi måtte hellere skynde os at få lavet en installation til at skræmme dem væk. Så kom julemanden i spil, med den skinnende paryk. Tror han virker for har ikke set tranerne….endnu.

Men hvor vi nyder varmen er kommet. Vores kanoer og båd er fundet frem. Vi har hvide nætter.  Det betyder, vi var lyst døgnet rundt de næste to måneder. Der er noget magisk ved disse dage. Man får så meget energi af lyset. At padle på blikstille vand på en sen aften eller tidlig morgen er for mig det mest beroligende, jeg kan foretage mig. Vi har altid padlet meget på ferier og det er simpelt nærmest blevet et helligt ritual og et at livets bedste øjeblikke. 

Motorbåden bruger vi når vi skal til landsbyen efter post. Det er den absolut hurtigste vej at sejle tværs over søen. Og hundene elsker at kommer med i båden. 

Inden det bliver et for romantisk scenarie jeg får præsenteret, skal der også nævnes at myggene er udklækket…. Det er altid spændende, om det bliver et myggeår eller et moderat myggeår. Indtil videre har det været mere meget acceptabelt, men vi har også gjort flere foranstaltninger for at komme dem til livs.  Faktisk synes det til, at vi har meget færre myg her, end da vi boede i det lejede hus. 

Bøgen sprang ud d.1 juni og her er blevet grønt med rekordfart. Og hvis I endnu ikke har planlagt sommerferie, har vi stadig ledige perioder i vores udlejningshus. 

Del gerne:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *