BLOG 4. Økonomi

men, hvad skal I leve af….” var uden undtagelse det første spørgsmål vi fik, når vi fortalte om vores fremtid i Sveriges ødemark. Og ja det er også et meget godt spørgsmål, som vi endnu ikke er helt afklaret med og som helt klart er det største usikkerhedsfaktor, men vi har en del tiltag som vi satser og arbejder på. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det til tider kan give lidt ondt i maven, men vi flyttede hertil med en solid økonomi efter at have solgt lejligheden i København. Vi havde købt den på et meget gunstigt tidspunkt og solgt den mens priserne var på toppen. Det gjorde vi ikke var afhængige af at tjene en eneste krone de første 3 år. Men alligevel vil man gerne se alt går i den rigtige retning og det gør det også – bare ikke så hurtigt som man kunne ønske sig.

Da vi flyttede havde jeg et større job for det kendte danske reolfirma ATBO. Jeg havde i en længere periode lavet fotografier af naturen og årstiderne til deres katalog og Instagram profil, men jeg nåede desværre kun at lave en enkelt større opgave i Sverige inden firmaet gik konkurs. Jeg havde også i begyndelsen en udstilling på kunstmuseet Brandts i Odense, hvor jeg både fik løn og et udstillingsvederlag så kom godt fra start. Men som billedkunstner er indtægterne for de flestes vedkommende meget ustabile. Det er det også for mig. Og jeg ville gerne have set komme at jeg blev inviteret med på flere udstillinger og solgte lidt flere værker, men den side af at være kunster er meget utilregnelig og utaknemmelig. Er dog lige blevet opfordret af regionen Jämtland, som vi bor i til at sende en ansøgning til en udsmykningsopgave på Östersunds Hospital. Et job jeg meget meget gerne vil have og som kan knytte mig tættere på kunstscenen i Sverige og derudover ville det også give en hel års løn, men det bliver en lang udvælgelsesproces, men krydser alle fingre.    

En anden indtægtskilde er hundenes Instagram profil @zarwoe.oligarch. En profil, der startede som lidt af en joke pga. af hans navn. Otis var sikker på at navnet Oligarch ville tiltrække en masse kvindelige følgere, der ønskede at finde en rig mand (”oligarch” er navnet på en stenrig russer). Zarwoes rigtige navn iflg. stamtavlen er Oligarcha. Jeg har ikke været den store bruger af Instagram, men syntes det var en sjov ide og et godt sted at gemme de bedste hundebilleder og bruge det som en slags dagbog.  I starten postede vi sådan lidt tilfældigt, billeder taget med mobilen og uden nogen egentlig fortælling, men den voksede ret hurtigt og jo flere følgere han fik jo mere måtte vi gøre os umage og sætte os lidt ind i hvad muligheder mediet havde. Otis er den store analytiker af os, som sætter sig ned og læser alt igennem, mens jeg bare helst vil koncentrere mig om det visuelle. Senere kom videofunktionen, som er det Otis bla. arbejder med. Hvis nogen havde spurgt os for et år tilbage om vi skulle blive ”influencere” på Instagram så ville vi have grinet, hvis vi da overhovedet vidste hvad ordet betød. Det havde ingen af os i vores vildeste fantasi kunne forestille os. Deres konto nærmer sig de 25.000 følgere og vi samarbejder fast med to større firmaer, der begge har en meget høj standard, er etiske og leverer kvalitetsprodukter. Det ene er brand Essential Foods, som er et af verdens bedste producenter af hundemad og et af de mest etiske brands vi kender.

Essential Foods shot

Hos dem er kvaliteten det absolut vigtigste og ikke profitten. Derudover donerer de rigtig mange penge til dyrevelfærd. Dem er vi utrolig stolte over at repræsentere. Det andet firma er Non-Stop Dogwear og derunder Non-Stop Polar.

Non-Stop Dogwear & Non-Stop Polar shooting session

Et norsk firma, der laver udstyr til aktive og udendørs hunde og deres ejere. Det er vandreudstyr, slædehundeseler og meget mere. Cirka en gang om ugen bliver vi spurgt om samarbejde med forskellige brands, men vi har lavet en klar regel om kun at sige ja til ting vi selv ville have købt. Så det siger sig selv at vi siger nej til rigtig mange. Vi har også selv opsøgt brands/virksomheder om et samarbejde hvis vi synes de har gode produkter og det er heldigvis blevet meget positivt imødekommet. Sådan var det i tilfælde med Essential Foods og Non-Stop Dogwear. Men der er stadig meget at lære og vi er kun os selv og har ingen agenter til at forhandle for os og håndtere de kommende tilbud for samarbejde på mere professionelt niveau. Bare for at nævne et eksempel blev vi kontaktet af et amerikansk firma, der producerede hundelegetøj. De ville sende os noget legetøj mod 5 poster samt anmeldelser på Instagram. Jeg gav dem et tilbud der var ca. 90% under, hvad de ville have og var sikker på at det slet ikke ville have nogen interesse, men de sagde meget overraskende ”ja” og så kunne jeg godt se, at jeg virkelig havde dummet mig. Det betød, at de ville sende mig 2 stykker legetøj, som jeg skulle fotografere mens  hundene legede med det. Ikke noget med at poste eller reklamere, men reelt fik de 2 fotografier for legetøj svarende til ca. 200 kr. Det var en lærestreg. 

Reklame for det billige legetøj

 Der er stadig et stykke vej – eller en meget lang vej – til vi tjene reelle penge på profilen og det er heller ikke det vi stræber efter. Så længe det er en fornøjelse at køre den og den stadig vokser fint, så må vi se hvad tiden vil bringe. 

Non-Stoppolar har lavet en jakke i samarbejde med slædehundeførere og andre, som færdes ude i ekstremt kolde temperaturer. Vi fik mulighed for at købe to jakker med 70% rabat sidste år og de er helt uovertrufne. Hvis den havde været et kendt mærke ville en jakke af den kvalitet koste det dobbelte. Den starter vi et affiliate program med til efteråret. Dvs. de interesserede købere af jakken får 10% rabat, hvis de bruger et ”rabat kode” ved købet online, samtidig vi kan få 10% af jakkens værdi. Det er vi spændte på, men vi er ikke så naive, så vi forventer ikke det bliver en guldgrube. Hvis det kunne have interesse for jer så tjek https://www.non-stoppolar.com og brug koden ”zarwoe”.

Non-Stop Polar jakka – husk 10 % rabat kode “zarwoe” ved online bestilling.

Otis investerede i en drone kort efter vi flyttede hertil og det er ham, der bl.a. laver alle videoerne på hundenes Instagram. Og det har også resulteret i flere reklame videoer bl.a. for en lille nyetableret RV campingplads i byen. Det var godt nok en vennetjeneste, men der har været flere forespørgsler og håber det på sigt kan give en indtjening.  Han har brugt mange timer på at dygtiggøre sig og laver nogle virkelig smukke og fine små film. Derudover laver han også hjemmesider, som giver en indtægt. Men det er de små videoer, der er perfekt egnede til de sociale medier,  han vil satse på og prisen han tager for en film er yderst konkurrencedygtig og henvender sig til mindre firmaer, der ikke har råd til at betale store summer for en super professionel reklamefilm.  Hjemmesiden er snart klar og derefter sender han information og tilbud ud til relevante mindre virksomheder i området. 

Et område, jeg havde troet kunne være en indtægtskilde, var at lave mere kommercielt fotografi som fx portrætter, men selvom jeg har lavet tilbud på langt under halv pris, virker det ikke til folk prioriterer at bruge deres penge på det. Og hvis man skal finde sine kunder i de større byer, hvor man som oftest bedre kunne tænkes at folk vil betale prisen, så er hele indtjeningen brugt på transport.  Endnu et af de eksempler, hvor vi sad i København og forestillede os, hvordan det ville kommer til at blive. 

Nu kommer vi til at sælge nogle fotografier her på bloggen under galleriet. Det er ikke kunstværker, men fotografier, der kan købes og bruges i kommercielt øjemed. De kan bruges fra alt lige fra tapet til bordkort. For fremtiden har vi et helt konkret projekt i støbeskeen. Vi har simpelthen købt en ejendom, med en beliggenhed som er så unik at vi aldrig har set et fortilfælde. Der er to huse på grunden og i det ene skal laves til et kunstner refugium, hvor kunstnere, forfattere, kunsthistorikere og andre kunstneriske grene kan komme i en kortere eller længere periode for at få arbejdsro. Meget mere om vores drømmehus, som vi glæder os til at fortælle om i næste blog.

En dag på kontoret.
Del gerne:

Blog 3. Den første tid

BigDoor

Kan I forestille jer følelsen af ikke at eje en eneste nøgle? Jo vi havde vores bilnøgle, men ellers ikke én eneste. Ingen ekstra nøgle til en nabo eller et familiemedlem. Vi havde vitterlig kun vores bilnøgle da vi sad i bilen på parkeringspladsen foran vores gamle lejlighed. Det var en meget speciel følelse og vi havde aldrig før tillagt et sådan forgivet hverdagsobjekt så stor betydning, som det faktisk havde. En nøgle betyder, du har til tilhøreforhold og med ét var det forsvundet.  

Planen med denne blog var at den skulle have været startet fra dag 1 vi landede i Storsjö Kapell, men ens tanker var i én stor forvirring og det var helt umuligt at samle sig om at skrive noget konkret, når alt omkring én var kaos. Derfor er det først nu næsten et år efter og man har fået ro og er faldet til, at det er muligt at se det hele lidt fra siden. Og med tiden er det også gået op for os, hvor stor en omvæltning det i virkeligheden har været for os. 

Den første tid var så fyldt med praktiske gøremål, forvirrende og til tider fustrende med nogle helt  basale ting, som man normalt bare har taget for givet såsom at åbne en bankkonto og betale sine regninger.  Men den var også fyldt med fantastiske og tankevækkende oplevelser. 

Vi ankom til Storsjö med en trailer fyldt med vores ting d.1 november 2018.  Kun det mest nødvendige var med  – inklusiv mine 10 par stiletter… Dem havde jeg glemt at få med læsset til opmagasinering, men de har senere gjort stor glæde. Det første vi gjorde da vi ankom var at tænde op i brændeovnen og lave en stor omgang ostefondue og åbne en flaske rødvin. Vi havde kørt i næsten 13 timer og var ret udmattede. Så sad vi der overfor hinanden, trætte og euforiske og kiggede hinanden i øjnene og var ikke i tvivl om vi begge tænkte ”shit, hvad laver vi her – hvad har vi gjort…”, men også med en stor spænding og forventningsfuldhed til fremtiden.  Vi mødte også et fint og ryddeligt hus. Ejeren var taget den lange vej fra sit hjem ved Stockholm for at gøre huset klar. Det var dejligt og nemmere at få et overblik, hvordan vi skulle indrette os. 

Cheesefondue
Ostefondue første aften

De følgende dage gik med at flytte ind eller nærmere finde opmagasineringsplads til de mange ting og møbler, som var i huset. Alle møbler vi ikke skulle bruge, blev flyttet på første salen og alt køkkenudstyr, der kan tåle kulde og fugt er kommet i laden. Vi valgte kun at bo på den nederste etage. Dels for bedre at kunne holde varme i vintermånederne og minimere elregningen. Her findes kun den smukke gamle brændeovn i køkkenet og derudover kun el radiatorer.  Så i et dårligt isoleret hus med minusgrader, der til tider kan nå de  -40 grader og endda endnu længere ned, kan man få en elregning til meget hurtigt at løbe løbsk. Desuden er hundene ikke glade for trapper og jeg har altid elsket at bo småt. Første salen er nu forbeholdt opmagasinering, tørretøj og de gæster, der kommer på besøg. Så reelt bor vi på ca.50 m2 og har en dejlig grund med skov på ca. 2000 m2. 

HouseDress
Huset

Vi havde givet os selv ”fri” den første måned.  Gav os selv lov til bare at være til stede, se vores nye omgivelser og selvfølgelig få styr på mange praktiske ting som fx at finde ud af hvem, der havde brænde tilovers de ville sælge.

Firewoods

Vi ankom jo i november, hvor de fleste for længst havde sørget for ”vinterforrådet” var i hus. Fik også med større besvær åbnet en bankkonto. Du skal have et ID kort for at få en konto og ID kort får du først når du har et personnummer. Og ikke at forglemme dit bank ID. Vi måtte flere gange køre de 3 timer (hver vej vel at mærke) for at skrive under på diverse papirer og der var krav om personligt at møde op for ting, der i vores øjne var ret ubetydelige som fx at hente et kort mm. Den proces tog næsten to måneder, så i mellemtiden måtte min kusine betale alle vores regninger, for det kunne man kun, hvis man havde en svensk konto. Undrer mig hvad man gør hvis man ikke har adgang til den slags hjælp? Måske er det det samme i Danmark, når man er ny tilflytter, men det virkede besynderligt omsonst og besværligt. Er faktisk ikke rigtig sikker på rækkefølgen, men det var ligesom det en krav spændte ben for det andet, men som så meget andet så lykkes alt jo til sidst.

Mange af jer tænker sikkert, om vi har internetforbindelse, og det har vi. Sverige har gjort meget for sammenhængskraften, så ingen skal være isolerede. Selv de mindste byer har dækning, men vi skulle selvfølgelig investere i en god router med ekstra stærk antenne, og den løsning fungerer upåklageligt, men vi ser heller ikke tv. Det har vi aldrig gjort og jeg havde faktisk sagt til mig selv, at jeg skulle til at se mere tv, når vi flyttede, men det bliver kun ved tanken. 

Houseboats
Stuen

Vi indrømmer gerne vi havde en del fordomme om de mennesker, der boede her og var også helt overbeviste om, at det også var gengældt. Det havde selvfølgelig rygtedes, at der kom to danskere til byen. Her bor kun 90 mennesker så alle kender alle. De fleste er født og opvokset her og er flittige jægere og så kommer vi fra København med vores to selskabshunde. Jeg er opvokset i Nordjylland, hvor folk kan være meget reserverede, så troede det ville være det samme her – bare endnu mere udpræget. Men det viste sig at være helt omvendt. Vi er blevet taget imod med åbne arme af de mest imødekommende mennesker, der har været oprigtigt interesseret og gjort deres bedste for vi skulle føle os velkommen. Og en form for hjælpsomhed, man efter så mange år i København faktisk havde glemt eksisterede. Her spørger man ikke om hjælp – her tænker man mere på hvad man kan gøre for at hjælpe. Som fx når naboen kommer for at spørge, hvornår man er tilbage efter en lille rejse så han kan sørge for at plove vejen, så vi kan komme op til huset eller man kommer hjem til velvandende krydderurter fordi de på eget initiativ har tænkt de skulle vandes. En gestus som har rørt os dybt. Vi har også selv gjort en indsats for at være inkluderende. Midt i december, halvanden måned efter vi var flyttet ind, inviterede vi vores tre nærmeste naboer ind til hjemmelavet julesnaps og småkager. Det var en god icebreaker og en hyggelig eftermiddag. Og hurtigt blev fryseren fyldt op med elgkød, for i stedet for at medbringe en blomst i værtindegave fik vi et halvt kilo elgkød til Otis store fryd.  Jeg er vegetar – Otis VAR vegetar…

Knogler
“Street view”

En anden episode, som havde stor betydning for vores start, var den første juleaften. Der var kun os to, da vi valgte at blive her alle juledagene. Vi har en meget lille familie. Mine forældre er døde og Otis har kun sin mor tilbage, der bor i Ukraine.  Pludselig bankede det på døren og vores ene nabo kom med en julegave til os hver. Undskyldte med de ikke var pakket ind, men den omsorg og omtanke, når man er helt ny et sted var helt uvurderlig og julestemningen fik et gevaldigt løft. 

Vi havde derimod også en naiv forestilling om, hvor fantastisk det ville blive bare at kunne åbne døren og hundene kunne løbe frit. Når man efter 25 år i lejlighed og aldrig ejet en have, endelig havde den mulighed, så var jeg ovenud begejstret ved tanken.  Der gik så lige nøjagtig en uge, så havde hundene fundet ud af, at naboen på den anden side af noget skov havde dele af en rådden elg hængende. Den skulle bruges til at lokke ræve til,  med det formål at skyde dem. De skal selvfølgelig ikke løbe over til naboerne og at spise en rådden elg kan faktisk gøre dem meget meget syge. Og det skulle vise sig, at der lå mange fordærvede ben rundt omkring. Nogle lagt ud – andre selvdøde. Så rundt om i skoven omkring os har jeg samlet utallige knogler, kranier op og hængt dem i træerne. Højt op så hundene ikke kan nå dem, hvilket ikke altid er lige nemt, når hundene reelt er højere end jeg, når de står på bagben. Vi ved mange tænker på det økonomiske. Hvad vi lever af. Det vil vi fortælle om i næste blog. Hvordan vi tjener penge eller mangel på samme.

Sunshine
Klassisk landskab i november
Del gerne: